lørdag den 28. november 2015

Så må der gang i juleforberedelserne.

Manden er sendt på job. Der skal forberedes lidt. Adventskransen skal pyntes, der skal laves kalenderdekorationer, og sættes lidt lys op udenfor. Der skal strikkes nissehuer, det startede med en til Mille, siden er der strikket seks og fem mere skal af pindene i en fart.


 I ugens løb er der kogt rødkål og lavet leverpostej til julen. I torsdags fik jeg min julegave. Den gamle bil kunne ikke mere, så jeg har købt en sprit ny Citroen C1. Jeg har ikke kørt ret langt endnu, men tror bestemt jeg bliver rigtig glad for den, en ny bil er jo altid lækker.


Jeg må videre i dagens tekst. Opvaskemaskinen vil ikke som jeg vil, må se om jeg kan få den fikset. God weekend derude.

søndag den 15. november 2015

Gårsdagens tilløbsstykke.





For det blev åbningen. Godt 300 mennesker kom, en fantastisk tilslutning. Frikadellerne blev spist + et par hundrede grillpølser og adskillige spande kartoffelsalat. Blandt gaverne var der også to kager.




Derudover var der enorme mængder af gaver vin, øl, chokolade, spiritus en mase billeder fra speedwaykørerne.



 Den mest alternative gave kom, en flok jægere, som kom fra jagt, med. En fasankok.


Så i dag har vi ryddet op, fået gaverne fordelt. Fasanen er plukket, renset og lagt i fryseren. Om lidt kalder sengen. I morgen skal jeg til strikkecafe i Nordenskov. Er spændt på at se butikken i virkeligheden. Der var et portræt i Tv syd i ugens løb. God nat. Sov godt.

lørdag den 14. november 2015

Weekend igen.

Jeg synes lige det var mandag, nu er det lørdag igen. I dag skal vi se om jeg de forgangne weekender har fået stegt frikadeller nok. De er ved at være klar til at modtage gæster. Om lidt er det under bruseren og op og være med. I ugens løb er der strikket på Høstjakken, den er lige blevet samlet under ærmerne, så nu kører det bare en halv meters penge derned ad. Der er også røget en nissehue af pindene. Vi kender en familie som har en lille pige som desværre har leukæmi. Hun har lige mistet håret for anden gang, så mon ikke en nissehue kan varme lidt? Håber at hun kommer godt igennem behandlingen.


I dag skal vinkelsjalet afleveres, håber hun bliver glad for det. Der er vist noget med at hun har købt et par kit på Fanø som jeg skal strikke for hende også. Spændende at se hvad det er. Det ene er vist et sjal fra Nordiske masker. Fredags indkøbene blev dyre i går. "Kom lige til" at købe en ny bil. Den gamle var på værksted i onsdags. Desværre blev den dødsdømt, den var nærmest livsfarlig at køre i. Så der var kun en vej, den måtte skrottes. Så jeg har købet en sprit ny Citroen C1. Glæder mig til den er klar sidst i næste uge. Nå nu må jeg hellere blive klar. God weekend.

søndag den 8. november 2015

Og vi bringer en genudsendelse.

Søndagen i dag har været præcis som sidste søndag. En flok jægere var her til morgenkaffe. Da de var sendt afsted blev der igen stegt en ordentlig portion frikadeller til næste lørdag. Nu er der 416 i fryseren, så nogle spande kartoffelsalat og nogle grillpølser, mon så ikke det slår til? Vinkelsjalet er blevet hæklet færdig og vasket.


I går var Jens også på jagt. Han var inviteret af min strikkevenindes mand, så jeg kørte med, vi skulle være i Hvide Sande 8.15, så en hel dag med nørklerier. Vi var dog lige en tur nede i byen ved middagstid. Jeg gjorde et kup. Jeg har længe gerne villet have en uldjakke/frakke. Den hængte lige der og ventede på mig, nedsat fra 900 til 200 Kr. Den er bare rund i halsen, uden krave så der er mulighed for at få brugt nogen af mine tørklæder. Jeg har slået op til Høstjakken, den bliver strikket i gråt Mor Åse garn og en tråd tynd alpaka. God aften.

søndag den 1. november 2015

Weekendsysler.

Weekenden har budt på hygge, sammen med stikkeklubben, i går. Som altid er man dejlig ladet, med ny energi, efter sådan en dag.


 I dag er der stegt 200 frikadeller,og lagt i fryseren, til den officielle åbning af Klsupport.


 Ind imellem er der hæklet lidt på Vinkelsjalet til en veninde. Det skal gerne være færdig til d. 14.


I ugens løb blev der tre par strømper færdig til Jeppe. Str 44-45. Garnet er samme indfarvning, men alligevel er de meget forskellige. Tænker der kan blive et par til Frederik af resterne.
I eftermiddag vil vi køre ud til et par venner og plukke lidt madæbler. Måske vi kan redde eftermiddagskaffen.
I fredags sagde jeg farvel til et af mine dagplejebørn, som skal i børnehaven. Har haft familien i huset i fire år. I morgen starter en ny lille pige.
God søndag.