Så er første trøje påbegyndt. Farven er lysegul, det er ikke så nemt at se på billedet.
Der er nok at gå i gang med. Jeg har fået talt nøglerne op 207 = 10,350 kg. i alle regnbuens farver.

Nogle af farverne er der hele poser af, med 20 nøgler i, så nu kan sommeferien bare komme an. Det varer dog en månedstid endnu. Alle weeekenderne frem til da er besat af den ene eller anden form for fest, 70 års fødselsdag, 2, 60 års fødselsdage, 2, 40års fødselsdage, et studentergilde, en barnedåb, og en "bare for sjov fest". Vi behøver bestemt ikke kede os. God dag derude.