fredag den 30. april 2010

I tror det er løgn.

I nat kl. 2 vågnede jeg i campingvognen ved, at noget skramlede i vores fortelt. Jeg stod op og kiggede derud, kunne først ikke se andet end at skraldespanden lå væltet på gulvet. Jeg tændte lyset derude, og hvad smuttede ud, en ræv. Jens vågnede og spurgte hvad jeg lavede, jeg sagde at der var en ræv i forteltet, hvortil han sagde: Sig mig er du fuld? Nej svarede jeg, nu kommer den ind igen, så måtte han ud af sengen, så smutede den ud igen, vi stod lidt og kiggede, så kom den ind igen, så han fik også set den, så åbnede vi døren og jagede den ud, fik lukket lynlåsen efter den. Jeg kunne til morgen se at den havde slikket en kasserolle, der havde været bearnaisesovs i, som stod i opvaskespanden. En sjov oplevelse, godt vi begge så den. God dag.

torsdag den 29. april 2010

Hjemme igen.

Så er jeg hjemme igen. Det blev ikke de store indkøb til mig selv, lidt blød tyl til fluenet, sytråd, knapper, elastik m.m. Lidt bestillinger fra en kollega og stof til "fabriksarbejde" til Kristians butik, jeg skal sy nogle ærmeløse rullekravetrøjer, som speedwaykørerne bruger under dragten. Så skal der syes en stak hjelmovertræk (hjelmfarver) i rød, blå hvid og gul. Nu vil jeg pakke strikkkurven og lidt mad og drage på camping. God weekend.

Fridag.

Det er fridag, og det skal nydes, men der skal også bestilles lidt. Sengetøjet er i vaskemaskinen. Et par hylder i skabet er ryddet op, en stak røg ud, det gav plads. En kop kaffe, lave huskeseddel til Stof og stil, lægge rent sengetøj på, rydde lidt op, og så afgang til Herning. God dag.

onsdag den 28. april 2010

Det er hårdt at sidde stille.

Efter tre dages kursus er jeg helt flad bagi, jeg asavner at kunne bevæge mig rundt ude som inde, som jeg har lyst til.Det er et kompetence kursus i tre moduler, jeg er på, dette var modul nummer to. Vi skulle have feedback med fra vores pædagog, vore kollegaer og forældrene til vore dagplejebørn. Det var spændende at prøve. Vi har fået ny opgave til sidst i maj, en iagttagelsesopgave. "Ordrebogen" er også fyldt op 7 par strømper og et slumretæppe, så det er godt der er nogle lange weekender i denne måned. I morgen er det fridag med indkøbstur til Stof og stil i Herning, bagefter står den på camping, så er det frem med strikkepindene. God aften.

søndag den 25. april 2010

Sjov fødselsdagsfest.

I aftes var vi til en rigtig sjov fødselsdagsfest. Vi var som tidligere skrevet inviteret hver for sig til samme sted, et forsamlingshus. Salen var delt op på langs med et forhæng. Mændene sad i den ene side og damerne i den anden. I mandesiden var der lagt aviser og afdækningsplast på bordene, bloklys, kaktus, ølkrus og snapseglas, I damesiden var der hvide duge og smukke lysestager,blomster og vinglas. Damerne fik en lækker fiskeforret og hvidvin, mændene fik sild og snaps. Til hovedret fik damerne oksemørbrad og kyllingebryst svøbt i bacon, lækker salat små kartofler vendt i smør, champigonsovs og rødbedebrød. Mændene fik ben, noget indbagt fars, koteletter i fad, salat og kartofler,(jeg så ikke mændenes mad og Jens er ikke sælig god til at fortælle hvad de fik). Til dessert fik alle islagkage med jordbærpuré. Kaffe og chokolade. Så blev forhænget fjernet og der var dans til kl. 2. Natmaden var frikadeller og kartoffelsalat. Kl.3.45 ramte jeg puden, lidt træt er jeg i dag. Det var virkelig en sjov måde at feste på. Nu skal der vist ryddes lidt op og gøres klar til at tage på kursus i morgen + tirsdag og onsdag. Torsdag er fridag, jeg overvejer at besøge Stof og stil i Herning. God søndag derude.

lørdag den 24. april 2010

I går fik jeg "min frihed".


I går fik jeg min frihed, jeg fik egen bil. Det bliver dejligt at kunne køre når man har lyst. Det er mange år siden jeg selv har haft bil sidst, men med arbejde hjemme har det ikke været så nøvendigt, men med en mand der ofte kommer sent hjem, er det nu rart at kunne få handlet ind inden der skal forberedes aftesmad.

Min gamle Citroen fra 1994.

Nu vil jeg så småt til at gøre mig klar, kl. 18.er vi inviteret til 2x 40 års fødselsdag. De grå hår er forsøgt skjult med en gang farve, tror da det hjalp. Skal da også lige have videoen sat til,der er jo Speedway gradprix i aften. God lørdag aften.

fredag den 23. april 2010

Weekend.

Om et par timer er det weekend, synes virkelig jeg trænger, arbejdet har krævet, "at jeg har været ekstra på" i denne uge. Næste uge byder på 3 dages kursus, fridag på torsdag. Det bliver dejligt med et afbræk og få det hele lidt på afstand.
Weekenden bliver ikke just afslapning, først skal Anders hjem fra efterskole, så skal der passes kiosk nogle timer. I morgen aften står den på 40 års fødselsdag hos vore naboer. Er lidt spændt på hvordan det skal foregå. Vi er inviteret damer for sig og herrer for sig, men samme tid og sted, det skal nok blive sjovt. Jeg fik købt bil i onsdags, en gammel Citroen, men den ser pæn ud, håber jeg kan få den i dag. Skattevæsnet har har næsten betalt bilen, fik penge tilbage i går, det er jo dejligt. God weekend til jer som læser med.

Gad vide...


Gad vide om det er muligt, at strikke et sjal, af de sidste rester fra tørklæderne? Fri fantasi og et par ekstra nøgler sort, og så bare derudaf. Håber det lykkes. God dag.

tirsdag den 20. april 2010

Færdig arbejde.

Så blev tørklædefabrikationen afsluttet. Seks styk blev det til. Jeg skal på kursus i næste uge, måske man kan afsætte et par stykker?



Den nye produktion.


Den gamle lagerbeholdning.


Så er der nye projekter der venter, strømper, hagesmække og to andre modeller på tørklæder. Og så det kedelige,oplægning af mandens bukser plus et par småreperationer for naboen.
Så skal der lige steges en portion frikadeller, til en lille tur med kollegaer og dagplejebørn i morgen. God aften til dig som læser med.

Sneflokke kommer vrimlende....

Nu sneer det altså. Det stod godt nok i vejrudsigten i avisen, men vi vil nu snart have sommer. Jeg ved ikke om man kan se sneen på billderne, men den er god nok.

mandag den 19. april 2010

Anna 3 Uger.

I dag er Anna 3 uger. Har lige fået to sprit nye billeder. Sparkedragten er en model farmor.

Hun er da ikke til at stå for. Vel?

Ny energi.

Efter et par uger, hvor jeg har følt, at jeg hang i bagsmækken hele tiden, er der nu kommet ro på. Der har været møder flere aftner, henten og bringen søn, som skulle hjem til køreprøve til traktor, han bestod. En del opgaver herhjemme som skulle overståes. En træls opringning vedr. mit arbejde i fredags, en weekend med mange tanker, et positivt møde i dag, så i morgen starter vi på en frisk. Det gav da noget ny energi. Nu skal en serie tørklæder gøres færdige, billede senere. På onsdag er der chance for at jeg "får min frihed" jeg skal ud at se på bil, jeg er meget låst af, at have en mand som tit arbejder sent. Nu skal der proviateres lidt og så skal der laves oksekød med sød sur sovs. God aften.

onsdag den 14. april 2010

Grilltid.

Så er vi klar til at grille. En kvart kvie er lige puttet i fryseren, så der en mange stege, bøffer, fars og en del til suppe. I morgen vil jeg koge en stor gryde suppe, det er rart at have i fryseren, til en dag hvor det skal gå lidt hurtigt. Jeg må have fat på noget grisekød, det var der ikke meget af kunne jeg se, da fryseren blev tømt og afrimet i går. Alt er sorteret, så det ser overskueligt ud, indtil man skal have noget af det som ligger nederst. Vil sætte mig med hækletøjet lidt, inden det er sengetid. Var vågen kl. 5, så det har været en lang dag. Hele ugen har været/bliver meget travl. Håber at blive færdig i haven, så den sidste dårlige samvittighed er væk, når der skal holdes en velfortjent weekend. God aften til dig som læser med.

søndag den 11. april 2010

Så blev knægten fejret.




Så har familien været til fødselsdag. De gav lidt penge i kassen til fødselaren. Han lyder til at være yderst tilfreds ned knallerten. Nogle hang lidt i bremsen efter en afskedsfest hos nogle venner. Anna sov fra det hele, så vi fik hende slet ikke at se. Nu skal der laves lidt aftensmad, så går turen til Askov til efterskolen. Weekenden har budt på camping og masser af solskin. Vore naboer på campingpladsen fik kolde fødder i påsken, så pludselig var der bestilling på 4 par strømper. Et par blev færdige og afleveret i påsken, de sidste 3 par er på vej.


Inden længe skal vi have årets første rabarberkage.


Allerede i næste uge står den på æggekage med frisk purløg.
Ude foran huset er et bed fyldt med de små påskeliljer, et smukt syn.


God aften til jer der læser med.

Om lidt holdes der fødselsdag.

Om lidt holder vi fødselsdag for Anders. Der er bagt boller, lagkagebunde og kagemand. Om lidt kommer hans brødre med kærester og børn, og bedstefar. I går fik han sit højeste ønske opfyldt en knallert. Så skal kørekortet gerne i hus i næste uge. Nu vil jeg gøre klar til kaffebord. God eftermiddag.

torsdag den 8. april 2010

I dag er det Anders fødselsdag. HURRA.

Anders, den yngste af drengene, fylder 16 år i dag. Så hurtigt tiden går, desværre bliver vi tilsvarende ældre. Han må vente til weekenden, med at blive fejret, da han jo er på efterskole. Pludselig er alle 4 drenge voksne mennesker som kan klare sig selv, det er en lidt underlig fornemmelse, men også god. Dejligt når de ved hvad de vil i frmtiden. Anders starter på landbrugsskole efter sommerferien, så det er stort set slut med hjemmeboende børn. Heldigvis
har vi de 2 store med svigerdøtre og børnebørn her i byen.

Koncert med efterskolen i Esbjerg storcenter.

onsdag den 7. april 2010

Rugbrød.

I går bagte jeg rugbrød. 3 stk. til godt og vel en uge. De er fryseegnede. Opskriften kommer her hvis nogen har lyst at prøve. God fornøjelse.


RUGBRØD. 3 stk.

1.dag.
1 Portion surdej
5 spsk. Salt
2 ¼ l. Lunken vand
125 g. Hørfrø
125 g. Solsikkekerner
250 g. Knækkede rugkerner
250 g. Skårne rugkerner
250 g. Rugmel
1125 g. Hvedemel
Det hele røres sammen og står tildækket til næste dag.

2.dag.
1125 g. Rugmel
¾ l. Lunken vand.
Det hele røres sammen og hældes i forme. (Husk at tage surdej fra, drysses med salt og stilles i køleskab). Hæver til formen er fuld. Pensles med olie, og stilles i kold ovn. 1 ½ time ved 200 grader. Tages ud og pensles med olie, brødene vendes ud og afkøles på rist.

mandag den 5. april 2010

Påsken.



Så er påskeferien næsten forbi. I morgen kalder arbejdet igen. Det har været nogle dejlige afslappende dage, dog kunne vi godt have ønsket lidt mindre regn. Der er strikket strømper, og hygget lidt med familien.




Vi havde besøg af begge børnebørn.


Strømpestrik.

Nu kører vaskemaskinen, så tøjet kan blive klar, til Anders skal tilbage på efterskolen i aften.
heldigvis er der kun fire dage til vi kan drage på camping igen. God dag.