tirsdag den 31. december 2013

Godt nytår!


Endnu et år er pist væk, forsvundet inden man fik set sig om. 2013 har været på godt og ondt. Første halvdel af året var energien på lavt blus. Det var lige som jeg ikke kunne samle energi til ret meget. Sommeferien gav den nødvendige afslapning. Desværre varede det kort. I midten af august meddelte vores ældste søn og svigerdatter at de skulle skilles. Dette har krævet en del energi og hjælp på mange måder. Det har ikke været uden tårer og søvnløse nætter. Håber de nu kommer videre, og der falder ro på det hele. Julen har heldigvis været stille og afslappende. Der er strikket og hygget. Der er strikket en del i årets løb, der må gøres status i det nye år. Jeg var til strikkefestival på Fanø. Nogle dejlige dage. Ligeledes var jeg til Webstrikkefestival i Maribo. To begivenheder jeg ser tilbage på med glæde. Tak for hyggeligt selskab begge steder. Jeg håber at kunne være med begge steder også i 2014. Først i det nye år må der ses på sommerhuse på Fanø, det behøver ikke være luksus bare man har en base, men det er om at være ude i god tid. Nu vil jeg snuppe en time med pindene, inden maden skal forberedes. Glæder mig til at møde jer rundt omkring også til næste år. Jeg vil prøve at begrænse mit garn indkøb og få brug noget af lageret. Vi må se om det kan lykkes. I ønskes alle et Godt og lykkebringende nytår.

2 kommentarer:

  1. Rigtig godt nytår til dig.

    SvarSlet
  2. Skilsmisse i egne rækker er en hård ting at skulle igennem for alle parter. Godt at du var der og kunne hjælpe. Jeg håber det bliver lidt lettere altsammen i det nye år. Tak for det gamle og godt nytår.

    SvarSlet