mandag den 5. oktober 2015

Så er der vist ikke mere strikkeferie til mig.

Desværre, det gik lige så godt. Weekenden blev tilbragt på vandrehjemmet i Svendborg, sammen med webstrikkerne. Omkring 50 strikkende og snakkende kvinder. Rigtig hyggeligt selskab. Faciliteterne var i top. Maden lækker og rigelig. Lone og jeg kørte hjemmefra ved ellevetiden. Første stop var Stofmøllen, Lone skulle have knapper til et par projekter. De har et KÆMPE udvalg af knapper, og til billige penge i forhold til mange andre steder. Vi blev indkvarteret på vandrehjemmet og fik eftermiddagskaffe. Vejret var så godt at vi sad ude i solen og strikkede. Lørdag var det besøg på Hjelholt uldspinderi. Nogen var på rundvisning i produktionen og så deres hyrdehunde arbejde. Vi nøjedes med lidt indkøb. Jeg har nogle rester liggende som jeg tænker skal suppleres med dette.


Der blev ellers bare strikket igennem og hygget. Lørdag aften fortalte Ruth Sørensen om sine strikkerejser til Mondo i Spaninen. Og hun fortalte om en rejse til Shetlandsøerne og om fair isle teknikken. Søndag over middag forlod vi vandrehjemmet. En del var forbi Allerup strik. En dejlig og hyggelig butik med stort udvalg. Tror der var flere, som fik brugt de sidste lommepenge her.
Weekendens indkøb til strømper og lidt til jul.


 På hjemvejen var vi inde og plukke æbler og pærer. 30 kr. pr. spandfuld. Det er da en anden pris som i butikkerne. Da jeg kom hjem var aftensmaden næsten klar. Jens havde lavet flæskesteg, det var lækkert. Jeg var nu godt forspist efter turen, vi har ikke rørt os for meget i weekenden. godt det er hverdag igen.


Denne lille trøje str. 1½ år, til en kollegas barnebarn blev færdig på turen. Den blev afleveret i formiddags.
Tak til alle webstrikkerne for en hyggelig weekend.

11 kommentarer:

  1. Det lyder som en rigtig god weekend, med lidt af det hele. Skønne indkøb du har gjort.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejlig weekend. Eneste minus var at vi sad lidt spredt. Bomulden er ved at blive omsat til julegrydelapper.

      Slet
  2. Sørme godt jeg havde så god en strikkehyggeweekend ellers ville jeg være pænt grøn i fjæset over jeres...
    Skøn weekend med godt indholdog godt selskab...
    Jeg gad godt besøge Hjelholt Uldspinderi... og høre Ruth fortælle....
    Nu har vi heldigvis nogel skønne dage at tænke tilbage på!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja hyggelige stunder. Nu kalder arbejdet vist for en tid.

      Slet
  3. Det lyder rigtig hyggeligt og sikke en masse i har nået og dejlige indkøb du har med hjem. Hjeltholts uldgarn er helt fantastisk - især deres gotlandske pelsuld er et rigtig godt garn, der slides så pænt.
    Sød lille trøje.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også rigtig hyggeligt. Sådan en weekend giver ny energi. Planen var at supplere noget pelsuld rester, men nu er der vist til et større projekt, så må vi se hvad det bliver.

      Slet
  4. Det lyder som en super weekend med strik. Sikke megen inspiration. Ruth Sørensens strikkerejser lyder bestemt og så tillokkende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejlig weekend. Ruths rejser lyder bestemt spændende. Men mon mere strikkeferie kan forsvares ;-)?

      Slet
  5. Tak i lige måde, Ellen. Det var en rigtig hyggelig festival i år :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, rigtig hyggeligt Benedicte, men jeg synes det er synd vi ikke kan sidde mere samlet.

      Slet
    2. Ja, rigtig hyggeligt Benedicte, men jeg synes det er synd vi ikke kan sidde mere samlet.

      Slet