lørdag den 16. oktober 2010

Tilbudsgarn fra Netto.

Netto havde for et par uger siden tilbud på garn Bl.a. Rustik: 80 % uld 20% polyamid. 200 m. pr. 50 g. Der blev hamstret til tørklæder, og med de priser er der basis for værtindegaver, eller "en blomst". Men desværre var der andre som mig som hamstrede, så skulle der være en som ligger inde med 2 nøgler af den grå i overskud, hører jeg gerne fra dig.
Tilbudsgarn fra Netto.

Garnlageret er nu ved at være overfyldt, selvfølgelig kan der altid "presses" lidt ind. Jeg glæder mig til næste søndag, så skal campingvognen til Ribe, hvor vi skal vintercampere, mon ikke det kan tømme ud i garnbeholdningen. Jeg har mange påbegyndte arbejder for tiden, jeg kan godt lide at have noget at skifte imellem, både strik og hækling.

Igangværende projekter, strømper, et par tørklæder og en cardigan til Anna. Derudover ligger der mere garn i div. skuffer og skabe, men der er planer med det, det er kun tiden der mangler. Lige nu er her stille, Jens er på jagt. Jeg passer Frderik, han tager lige en lille lur i barnevognen. Så der var lige en lille pause til opdatering her. God weeekend til jer alle.

tirsdag den 12. oktober 2010

Tiden flyver afsted.

Tiden flyver afsted. I dag er det to år siden Frederik kom til verden, hvor blev de lige af? I lørdags var jeg jo til Strikkehygge i Ho, vi var denne gang tyve strikkende/snakkende kvinder samlet på Ho kro. Jane havde fået fået en masse færdige modeller hjem, fra Anette Danielsen og Marianne Isager, så der var noget at kigge på. Vi fik kaffe/te og lidt hjemmelavede snack da vi kom, senere en frokostanretning med fem lækre småretter med hjmmebagt brød. Friskbagt kage med smag af marcipan til eftermiddagskaffen. Jeg ville have taget nogle billeder, men butikken er lille, og der var meget trængsel både før og efter strikkehyggen, så det var ikke til at komme til at tage billeder, må se om det kan lykkes en anden dag. jeg har dog en af butikken
udefra. Den ser ikke ud af meget, men hele længen på tværs, hvor kurvene står udenfor, er fyldt med lækkert garn.

Søndag var hele familien samlet til morgenkaffe, for at fejre Frederiks fødselsdag. Han fik så mange gaver at han var helt forvirret. En rigtig hyggelig formiddag.I morges kom en sms fra Anders: Husk forældresamtale i dag kl.18.25. Det var en streg i regningen at jeg skulle til at køre ned på landbrugsskolen i eftemiddag, han havde lige glemt at sige at det var i dag. Heldigvis havde de kun roser, og han klarer sig godt, så det er da positivt. Nu må det blive til lidt strikketøj inden sengetid, Jens er til møde, så jeg har det hele for mig selv. God aften.

lørdag den 9. oktober 2010

Næsten klar.

Vågnede tidligt med en drønende hovedpine og hovedet fuld af snot. Men en næsespray, 2 pamol og en kop kaffe hjalp, så nu er jeg klar. Der skal vælges strikketøj i kurven, og om en time går turen til Ho til strikkehygge fra 11 til 16, jeg glæder mig. Jeg skal prøve om ikke jeg kan få taget nogle billeder i dag, så i kan se "mit" slaraffenland. God lørdag.

onsdag den 6. oktober 2010

Farmortøj..


Jeg har lige fået et par billeder af Anna i noget af det tøj som jeg har strikket til hende. Hun er lige blevet et halvt år, som tiden går.God aften.

Tilbage igen..

Så er jeg tilbage igen. Synes ikke energien har været til at få bloggen opdateret. Jeg har strikket en del strømper. Vi har været til venners sølvbryllup, en dejlig fest i telt i haven. Jens og Kristian har været i Prag 5 dage, på inkøb til butikken. Så jeg har været alene på skansen. Vi fejrede Jakobs 20 års fødselsdag i lørdags, med det der var tilbage af familien. Har haft fri mandag, tirsdag, mandag gik med rengøring, tirsdag var der morgensang hos vore venner, de havde jo holdt festen på forskud, så var der tandlægebesøg og indkøb af fødselsdagsgave til Frederik. Tænk han bliver allerede 2 år på tirsdag. Har fået et billede af vore store drenge, fra Ulla og Jeppes bryllup. De ser nu ret godt ud når de får noget pænt tøj på.......
Anders, Jakob, Kristian, Jeppe.


De to gamle.

søndag den 12. september 2010

Stille weekend, men alligevel travl.

En weekend uden de store planer, alligevel flyver den afsted. I går var vi til en meget smuk bisættelse af en af vore campingvenner. Hun fik en hjerneblødning sidste lørdag og vågnede desværre ikke igen, sov ind mandag eftermiddag, 58 år gammel. Hvis øjnene ikke var fulde af tårer, så blev de det da to unge kvinder sang: "Perhaps love", akkompaneret af klaver. Det var så smukt. Efter kaffe og snitter, gik turen hjem til en hurtig omklædning. I aftes var vi til Speedway grandprix i Vojens. I dag skal jeg bare tusse rundt. Måske jeg skulle smutte til Ho og få sikret mig en billet til strikkehygge d. 9. oktober. Til aften kommer de to ældste, svigerdøtre og børnebørn til gammledags oksesteg, med gulerødder, bønner perleløg m.m. God sødag.

torsdag den 9. september 2010

Klar med fødselsdagsgaver.


Jeg har strikket trøjer til mine dagplejebørn, som alle har fødselsdag i løbet af de næste 2 måneder. Den mørkeblå er strikket i Kiwi fra Grønhøj, efter et gammelt mønster fra Hendes Verden. De andre er strikket i Mandarin Petit. Den gule også efter et mønster fra Hendes Verden. De 2 andre efter mønster fra FamilieJournalen, den er også i et mønsterhæfte fra
Sandnes. Håber de falder i god jord. God aften.