søndag den 19. december 2010

Næsten jul.

Hvor er tiden dog blevet af. Bloggen er blevet meget forsømt. Jeg har end ikke fået læst med på alle jeres blogge. Jeg har været meget mat i koderne oven på bihulebetændelsen, så bloggen har måttet vige for juleforberedelserne. Men nu er jeg ved at være med og ovenpå igen. 1. december havde vi personalemøde med julefrokost her, en hyggelig aften med kollegaer.

Anna og Frederik på besøg.
På vores bryllupsdag d. 5. december havde vi børn og børnebørn hjemme til æbleskiver.
Jeg var i god tid med småkagerne i år, med det resultat at de blev spist og en ny portion måtte til. Der blev bagt lidt ekstra, en svigerinde har været igennem et forløb med operation, kemo og stråler mod brystkræft. Vi har ikke fået sendt blomster, så i stedet fik hun 3 dåser julesmåkager. der er lavet leverpostej og kogt sylte. I går blev julekortene postet. Alle julegaver er i hus, så nu kan julefreden snart sænke sig. Jeg skal lige arbejde 3 dage mere. I dag har vi været til sammenskuds julefrokost, en tradition vi startede for ca. 25 år siden. Vi er i skoven efter juletræ, det vil sige i år er vi så tæt på jul at flere havde købt juletræ, så vi gik bare en tur. Så er der julefrokost, hver familie medbringer en ret. Vi startede 6 par, men efterhånden er der kommet børn, svigerbørn og børnebørn til, så i år var vi 23. En familie er rejst til Østrig på juleferie, jeg ved ikke helt hvor mange vi kunne være hvis alle kom, omkrig 40 vil jeg tro. Vi besluttede at næste år lejer vi spejderhytten, for ikke alle kan huse en 30 stykker. Der er srikket 4 par strømper på bestilling. Lige nu er jeg igang med børnestrømper af alle mine rester, så der kan blive bund i kurven, og noget mere spændende kan komme på pindene.

Bestillings arbejde.

God aften der ude.

3 kommentarer:

  1. Det lader da til, at du når det hele i år. Flotte strømper.

    SvarSlet
  2. Du har travlt ligesom alle andre i denne måned, men det ser ud til at du når det hele. Skønne børnesokker du får strikket af dine rester:))

    SvarSlet
  3. Det var da dejligt at høre fra dig igen. Der er så sandelig mange gøremål i december, så det kræver, at man er helt på toppen.

    De er fine, de strømper du strikker.

    SvarSlet