søndag den 18. oktober 2015

Søndagssysler.

Dagen startede tidligt. Kørte hjemmefra 6.45. Min far skulle til 90 års fødselsdag hos sin bror på Sjælland. De tre jyske brødre følges ad fra Herning. Da det er en lang og anstrengende dag havde jeg lovet at køre ham derop, og hente ham igen i aften ved halv elleve tiden. Anders og Signe har været hjemme i weekenden. I aftes fik vi andesteg. En and for meget var købt ind til jul sidste år. Der skal jo snart nye i fryseren. Jens og Anders var på jagt i formiddags. Det gav da to fasaner og et halvt rådyr til fryseren. Det røde bomuld er omsat til jule grydelapper.


Lige nu strikkes der strømper i str. 44 -45. Ikke det mest spændende, men godt fjernsynsstrik.
Klude er der også stadig på pindene.


Som sædvanlig nok at gå i gang med, kunne godt bruge mere strikketid. Næste lørdag går turen til Fredericia til messe. Selv om vi får alle nyhederne "smidt" i hovedet på nettet, er det nu altid hyggeligt art komme afsted og se det i virkeligheden, og få hilst på nogen af i andre. Ses vi?
Fortsat god søndag.

mandag den 5. oktober 2015

Så er der vist ikke mere strikkeferie til mig.

Desværre, det gik lige så godt. Weekenden blev tilbragt på vandrehjemmet i Svendborg, sammen med webstrikkerne. Omkring 50 strikkende og snakkende kvinder. Rigtig hyggeligt selskab. Faciliteterne var i top. Maden lækker og rigelig. Lone og jeg kørte hjemmefra ved ellevetiden. Første stop var Stofmøllen, Lone skulle have knapper til et par projekter. De har et KÆMPE udvalg af knapper, og til billige penge i forhold til mange andre steder. Vi blev indkvarteret på vandrehjemmet og fik eftermiddagskaffe. Vejret var så godt at vi sad ude i solen og strikkede. Lørdag var det besøg på Hjelholt uldspinderi. Nogen var på rundvisning i produktionen og så deres hyrdehunde arbejde. Vi nøjedes med lidt indkøb. Jeg har nogle rester liggende som jeg tænker skal suppleres med dette.


Der blev ellers bare strikket igennem og hygget. Lørdag aften fortalte Ruth Sørensen om sine strikkerejser til Mondo i Spaninen. Og hun fortalte om en rejse til Shetlandsøerne og om fair isle teknikken. Søndag over middag forlod vi vandrehjemmet. En del var forbi Allerup strik. En dejlig og hyggelig butik med stort udvalg. Tror der var flere, som fik brugt de sidste lommepenge her.
Weekendens indkøb til strømper og lidt til jul.


 På hjemvejen var vi inde og plukke æbler og pærer. 30 kr. pr. spandfuld. Det er da en anden pris som i butikkerne. Da jeg kom hjem var aftensmaden næsten klar. Jens havde lavet flæskesteg, det var lækkert. Jeg var nu godt forspist efter turen, vi har ikke rørt os for meget i weekenden. godt det er hverdag igen.


Denne lille trøje str. 1½ år, til en kollegas barnebarn blev færdig på turen. Den blev afleveret i formiddags.
Tak til alle webstrikkerne for en hyggelig weekend.

mandag den 28. september 2015

Så blev der vasket.

Bluserne er vasket og fotograferet. På Fanø fik jeg min Trekantsområde strikket færdig. Den er strikket i cottonwool fra Garnudsalg.


 På Fanø købte jeg et kit fra Lillestrik. Den blev der strikket på på Fanø og strikket den færdig efter jeg er kommet hjem. Jeg syntes den var for kort. En af mine veninder havde en lidt mørkere orange som den i kittet, det fik jeg lidt af. Jeg er tilfreds med længden nu, den korte ville jeg aldrig få brugt.

Jeg er begyndt på en "Mads Nørgård" i str 1½ år til en kollegas barnebarn.
Fredag er fridag. Jeg starter dagen hos tandlægen. Ved middagstiden går turen til Svendborg til Webstrikkefestival. Glæder mig til at gense webstrikkerne, en weekend i hyggeligt selskab.Så snart skal strikkekurven pakkes igen.

onsdag den 23. september 2015

Hjemme igen.


Efter en uge på Fanø er jeg hjemme igen. Vi har været fire strikkeveninder afsted. Vi har virkelig hygget og strikket igennem. Vi var på festivalen alle tre dage. Vi gik lidt rundt, kiggede, købte lidt og strikkede.

Vi havde lejet sommerhus i Rindby. En dejlig base, med god plads til os alle. Når vi var i huset blev det strikket koncentreret, som i kan se.



Vi var også en tur i Sønder Ho. Der var som de andre år boder på skolen, i forsamlingshuset og hos Uldsnedkeren. Kunstladen er også altid et besøg værd. De havde lejet sig ind med udsalg i Rindby forsamlingshus. Også her var der mange gode tilbud.
Trods de mange fristelser synes jeg dog mine indløb er begrænsede.

Susie Haumanns bog "Baby it´s cold outside" Dertil fik jeg endnu en af de sjove poser. Jeg købte et kit hos Lillestrik. Det er en bluse uden ærmer, den er ikke på hjemmesiden. To nøgler Sekku fra Lisbetz, blev købt i Sønder Ho. Der er en som har spurgt om jeg vil strikke en striber til hende.


En enkelt karklud blev hæklet færdig. Trekantsområde i orange blev også færdig, den skal lige vaskes inden der kommer billede. Alt i alt en fantastisk dejlig uge i godt selskab. Det skal da også lige nævnes at Tine havde opfordret til Blogtræf ved Rindby forsamlingshus lørdag eftermiddag. Der var ikke den store tilslutning. Vi var hende og mig. Vi fik en hyggelig sludder. Jeg havde ellers håbet at møde nogen af jer IRL. Jeg mødte dog Berit og Mona Elisabeth, hyggeligt at hilse på jer. Nu er vaskemaskinen færdig, så tøjet må hænges op. I morgen kalder arbejdet igen. God aften.

søndag den 13. september 2015

Ny rejsestatus.



Så blev blusen opgraderet fra strikkekurven til kufferten. Den har været kedelig at strikke, men resultatet er blevet godt. Garnet er fra et restlager. Pris på blusen er 7 - 8 kr. Det er da til at betale.


Nu pakkes der til Fanø turen. Vinkelsjal, Trekantsområdet og diverse klude er pakket. Måske en ny Ufo skal graves frem, nu blusen blev færdig. Morgenstund af Annette Danielsen har være længe under vejs, måske den får lov at komme med. Der skal være jo noget at vælge imellem.


I fredags kom et par af mine børn med denne dejlige "feriegave". Så bliver man da glad og rørt, når familierne skønner på ens arbejde.
Lige to dages arbejde i næste uge. Onsdag startes dagen med besøg hos øjenlæge i Kolding. Derefter går turen til Fanø. En uge sammen med tre strikkeveninder, hvor vi kun skal lave det vi allerhelst vil. Jeg glæder mig helt vildt, håber på godt vejr. Måske ses vi? Prik til mig hvis vi mødes. God søndag.

søndag den 30. august 2015

Strik i Todbjerg.

I går kørte jeg en tur til Todbjerg. Annette Danielsen havde stablet et vellykket arrangement på benene. Vejret var med hende. Mange strikkeglade kvinder havde fundet vej derop. Fik hilst på bloggere og bekendte bl.a. fra Webstrik. Kirken dannede en flot ramme om udstillingen, af de nye modeller i bøger af Annette og Susie Haumann. Den hemmelige udstilling rummede også spændende modeller som kommer til foråret. Forsamlingshuset rummede boder med masser af garn. Her var der også mulighed for at købe mad og drikke. Der var plads til at sidde og strikke og snakke. I Annettes have var der telt til strik og lidt mad. Her var der også salg af bøger, der sneg sig da også tre med hjem. Bare billederne i Annettes Blomsterstrik er så flotte. Lidt garn kom der også med hjem, det er til Vinkelsjalet. Hjemme lå den nye udgave af Kreativ strik i postkassen, så der er inspiration nok at tage fat på.


Fortsat god søndag.

onsdag den 19. august 2015

Sæt farten ned.

Puh..... tiden løber stærkt. Allerede godt igang med tredie uges arbejde. Det er snart ferie igen, til strikkefestivalen på Fanø.

Min "Striber" er blevet færdig, denne gang med forskellig farvede knapper.  


Mens jeg ventede på at få hentet knapper, strikkede jeg lige en enkelt karklud. En "prøveklud" til min frisør.


Den beige bluse fra Kreativ strik er næste projekt der skal være færdig. Lidt kedelig strik, men det går hurtigt fremad.


Fortsat god dag.