onsdag den 29. december 2010

En Stille dag.

Så er juleræset ved at være ovre. I dag skal der slappes lidt af. Juledag var vi elleve til frokost, så der skulle lidt mad til. Anden juledag frokost hos familie. Tredie juledag middag hos far ni voksne og to børn. Godt klaret af en mand på 82 at lave mad til så mange, og med hjemmebag til kaffen. I går kørte jeg Jakob tilbage til Odense, han skal fejre nytår med venner i Svendborg. Undervejs fik jeg købt min julegave fra Jens, en ny symaskine. Jeg glæder mig til at få den prøvet af. Måske jeg kan få brugt noget af de seks flyttekasser der står med stof. Gad vide hvad de indeholder? Dagen i dag startede i Blodbanken, hvor jeg gav blod for 25. gang. Nu skal der bages rugbrød, ryddes lidt op, så skal der strikkes, det har der næsten ikke været tid til i julen.

Jeg blev rigtig begavet. Spinning ring, hårtørrer, gavekort, penge, billeder af børnebørn, Trip trap nisser, og symaskinen. God dag derude.

5 kommentarer:

  1. Hold da op, hvor er du heldig. Min Pfaff er over 25 år gammel, men syr endnu. Specielt efter at den lige er blevet smurt:)
    De andre gaver er også fine,- specielt er det vel dejligt med billeder af børnebørnene.

    SvarSlet
  2. Sikke skønne gaver du har fået...
    Spændende med den nye symaskine; den ser fin ud.
    Min gamle Pfaff har også mange år på bagen; den er mindst 30 år - men den fungerer stadig perfekt. Tror ikke man kan ta' livet af de gamle maskiner.

    Godt nytår til dig...

    SvarSlet
  3. Hold da op, hvor er du blevet dejligt begavet, og god fornøjelse med din nye symaskine. Det skal nok blive godt.
    Sådan en dag, som du beskriver, skal jeg også have i dag. Nu må det være slut.
    Og så er jeg iøvrigt fuld af beundring for din far.

    SvarSlet
  4. Sikke dejlige gaver du har fået...dejligt med ny symaskine... Godt nytår til dig!

    SvarSlet
  5. Lækker, den skal du nok blive glad for. Jeg er det for den jeg har af samme mærke. Så nu er det bare at se hvad du får produceret, for når der er børnebørn, så er der altid nogle der bliver glade.

    SvarSlet