mandag den 27. juni 2011

Stilhed betyder ikke at der ikke sker noget.

Tiden slå ikke rigtig til for tiden. En maga omgang hæk skal klippes, ydersiden er klaret, skal se om resten kan blive overstået i denne uge. Sidste weekend blev campingvognen pakket og hentet hjem, så skal den lige rengøres en dag, så den er klar til sommerferien. Vi har endnu ikke helt bestemt hvor vi skal hen, udover at det bliver i Danmark. I den forløbne uge har vi været til studentergilde, 83 års fødselsdag og 60 års fødselsdag. Vi havde overnattende gæster fra lørdag til søndag. I går eftermiddag var vi en tur i Søndervig og se sandskulpturer. Det er meget imponerende hvad de kan lave. Jeg får også strikket lidt, ærmer er færdige til min bluse og ryggen næsten. God dag derude.

onsdag den 8. juni 2011

Første projekt igang.

Så er første trøje påbegyndt. Farven er lysegul, det er ikke så nemt at se på billedet.


Der er nok at gå i gang med. Jeg har fået talt nøglerne op 207 = 10,350 kg. i alle regnbuens farver.

Nogle af farverne er der hele poser af, med 20 nøgler i, så nu kan sommeferien bare komme an. Det varer dog en månedstid endnu. Alle weeekenderne frem til da er besat af den ene eller anden form for fest, 70 års fødselsdag, 2, 60 års fødselsdage, 2, 40års fødselsdage, et studentergilde, en barnedåb, og en "bare for sjov fest". Vi behøver bestemt ikke kede os. God dag derude.

fredag den 3. juni 2011

Mangler du garn?

Sådan spurgte min nabo på campingpladsen sidste weekend. I går kom han med to sække som jeg kan vælge og vrage i. Det er meget billigt. Den store stak er 50% bomuld og 50% acryl, men ret tykt, 50 g. 80 meter. Jeg må lige ind og tjekke opskrifter og se hvad der kan strikkes af det. Jeg behøver ikke lige kede mig med det første. Rigtig god weekend.