lørdag den 23. februar 2013

Ryd op i dit liv.

Det er hvad jeg er gået i gang med. Siden de tre af drengene er flyttet hjemmefra er hele overetagen blevet til pulterum. Et enkelt værelse blev ryddet sidste sommer, da vi havde en Australier boende. Så havde jeg en sygeperiode. Det er først nu kræfterne er ved at være rigtig tilbage. I denne uge er mit syværelse blevet ryddet og tapetseret. Der bliver ryddet grundigt ud i mit stof, jeg får ikke syet ret meget mere. Mit garn skal sorteres så jeg får overblik over det og de påbegyndte projekter (ufoer). Opskrifter skal sorteres og sættes i mapper. Drengene må hente hvad de har stående. Det de ikke tager med bliver smit ud. Jeg kan mærke at det stresser mig at det roder, nu skal det være slut. Jeg kan mærke at bare det at jeg har fået begyndt gør at jeg sover bedre om natten. I dag er der pakket sammen i Ribe. I morgen henter vi campingvognen hjem. Det var den vintersæson. Vi tager ikke afsted næste vinter, vi får det brugt for lidt. Det er ellers rigtig hyggeligt, men det irriterer at det står dernede og vi ikke  kommer afsted.

Fire par sokker til Webstriks sokkekal i februar er det blevet til. To par i str 43 og to par i str. 44. Nu er lageret af Brugsens strømpegarn brugt op. De næste bliver forhåbentlig mere spændende. Endnu en lille trøje, magen til den sidste, skal på pindene. Den vil jeg slå op til nu. God aften.

lørdag den 16. februar 2013

Ud i den kolde sne.

Lidt sne er der da kommet. Fortovet er ryddet. Morgenkaffen indtaget. Lige nu  venter jeg på at kunne vaske farven ud af håret. Så er jeg klar til at drage ud i verden med strikkekurven. Jeg skal være sammen med fem dejlige strikkepiger hele dagen. Jeg tog forskud på glæderne i tirsdags. Da det jo er vinterferie og en del børn er syge, kunne det lade sig gøre at afspadsere en dag. Så der belev der også strikket igennem.

Fødselsdagsgaven er færdig. Der strikkes tæppe fra Lene Holme Samsøes bog. Stømper til sokkekal er der også gang i.
 
Jens skal være "barnepige" for Frederik og Johanne i dag. Det er første gang han skal prøve det alene. Mon ikke han klarer det? Nu vil jeg gøre mig klar. God lørdag derude.

mandag den 11. februar 2013

Så smuttede atter en uge.

Hvor bliver tiden dog af. Weekenden blev tilbragt i Ribe, nu går der desværre et stykke tid inden vi kommer derned igen, hvis vi når det inden vi skal pakke sammen. Vi var en tur ved  vadehavet ved Mandø og se isskruninger.

Et sjal blev strikket færdig. Jeg kunne ikke helt holde mig fra det konglige, så det halve kongerige er strikket i Bentes garn.


To undertrøjer blev der af resterne fra svøbene.


Der er begyndt på en fødselsdagsgave. En trøje str. 1 år. Et tæppe fra Lene Holme Samsøes bog Babystrik på pinde 3, er der fundet garn til på lageret, og slået op. I eftermiddag har vi været til fastelavnsfest med dagplejebørnene. Der skulle medbringes fastelavnsboller. Anders skulleafsted på skiferie, så mor forbarmede sig over ham, og bagte en portion pølsehorn, til dem, til busturen, nu da ovnen var varm. Mon ikke de falder i god jord?

 I morgen har jeg reddet mig en fridag. Det skal være en dag bare for mig, den kommer helt sikkert til at indeholde noget med pinde og garn og søde kvinder. Glædelig fastelavn og god aften derude.

tirsdag den 5. februar 2013

Nå nu det er slut på en dejlig dag.....

Dagen i dag har været fantastisk. For det første var det fridag, det vidste jeg jo. Maria, vores svigerdatter, har fødselsdag, det vidste jeg selvfølgelig også. Men i morges kom en SMS fra Maria "God morgen alle :-) Kristian gled til morgen og landede på sit knæ......Derfor skal vi alle fejre vort bryllup i 2014 :-)" Senere ringede Kristian. De havde været til scanning og venter en lillebror. Så måtte farmor have en gave i dagens anledning. Jeg var i Ho og købe bogen " Babystrik på pinde 3" Der er allerede bestillinger til lillebror. Til aften har vi været til fødselsdag med tapas og kagekone. Sådan en dag er svær at overgå. Sov godt derude.

mandag den 4. februar 2013

Fridage.

Weekenden blev tilbragt i campingvognen i Ribe. I dag og i morgen er fridage. Tandlægen er besøgt, nul huller. Om lidt er det lægens tur. Det er en af ulemperne ved mit job. Det er svært at få tider uden for arbejdstid, og man kan ikke bare gå en time midt på dagen. Så sådanne ting skal planlægges. Nullermændene skal vist jagtes lidt. Der skal også være tid til hygge.


I går blev det sidste svøb færdigt. Alle tre blev vasket og bredt ud til tørring. Til morgen er der syet mærker i, så er de klar til aflevering. Jeg strikker et par undertrøjer af det sidste garn. I morgen vil jeg køre en tur til Ho og købe bogen af Lene Holme Samsøe med babytøj på pind 3, jeg har masser af garn på lager som kan bruges til opskrifterne i den. Sommehuset til strikkefestivalen på Fanø er bestilt. Kataloget ligeså. så kan det godt blive september. Nå jeg må videre. God dag derude