mandag den 29. april 2013

Garnfidus.

Min garnfidus er med på billedet i forrige indlæg.



 

Karina troede det var en køkkenrulleholder. Det er det ikke, jeg har købt min hos en anden strikker. Da min far så den, sagde han at sådan nogle kunne han da dreje. Han har siden drejet nogle stykker. Jeg har taget et par billeder så i kan se hvordan den er lavet.

Cardigan til Johanne.

I weekenden blev Johannes cardigan færdig.


 Modellen er af Lene Holme Samsøe, strikket i Mandarin petit.

 
Nu er Bella tæppet på pindene, det skrider godt fremad. Faven er ikke så tydelig på billedet, den er stærk turkis. Flere ting er på ønskelisterne rundt omkring, vi må se hvad der bliver næste projekt. Solen titter frem. i aften Skal der passes kiosk. I morgen aften står den måske på strik med dejlige kvinder. God dag.

fredag den 26. april 2013

Bededagsferie.

Fire dages ferie er brugt. Tre er brugt på den forsømte have. Nu er den rengjort, der er klippet ned, gravet og revet. Fem trailerfulde er kørt væk. Det pyntede. I går stod den på lidt rengøring og tøjvask inden den forlængede weekend kan nydes i campingvognen.


I går var det jo "Store hvededag". Der blev bagt efter Karens opskrift. De er mindst lige så god som bagerens.

 
 Der strikkes en cardigan til Johanne. Det er en af Lene Holme Samsøe´s modeller. Der er købt garn til endnu et Bella tæppe, denne gang turkis, til vort kommende barnebarn. God weekend.

mandag den 22. april 2013

Ferie.

Denne uge byder på fire dages ferie. Solen er fremme. Om lidt vil jeg bevæge mig udenfor og se om jeg kan få lidt styr på min forsømte have. Den blev forsømt sidste sommer hvor jeg havde en sygdomsperiode og deraf manglende energi. Nu er det frem med trillebøren, spade og knofedt. Det kan ihvertfald kun blive bedre. Et par strikkeprojekter er også blevet færdige.


Et lille tørklæde af resterne af garnet fra det halve kongerige.




Noget fejlkøbt garn er blevet til et Bella tæppe. Weekenderne nydes i campingvognen, så der strikkes. En lille cardigan til Johanne er på pindene. Derefter står et barnevognstæppe til vort kommende barnebarn på listen. Jeg vil bevæge mig ud i der gode vejr. God dag derude.

lørdag den 6. april 2013

Johannes restekjole.

Så er der ikke mange rester tilbage. Kjolen til Johanne er færdig. Hun har sagt mange gange de sidste dage. Strik min kjole farmor.

 
Hun ser ud til at være tilfreds med resultatet.
 
 
Weekenden nydes i campingvognen. Vejret er jo herligt. Min morbror sov stille ind i aftes. Han skal i kapellet senere i dag. I aften skal Frederik og Johanne passes. De glæder sig til at komme på camping. God weekend til jer derude.

mandag den 1. april 2013

Påskeferien er slut.

Vi fik campingvognen stillet op.


Nu er vi klar til forsæsonen på Henneby camping. Vi har købt ny vogn, vi er yderst tilfredse.


 Der er strikket strømper af de sidste rester.


De aller sidste rester bliver til en kjole til Johanne.
I morgen kalder hverdagen igen, en lille kort uge med gæstebarn, Johanne.
Endelig kom solen og foråret er på vej. Nu skal vi bare have jorden tøet op så jeg kan komme i haven.
God aften.