Bare rolig flere "ufoer" er fundet frem af gemmerne. Lufferne fra Charlottes SIFS skal gøres færdige. En cupcakekjole til Anna er trævlet op og påbegyndt igen. Dette må være det næste som gøres færdigt. Jeg er næsten færdig med de små undertrøjer, jeg mangler lige garn til ca. 20 pinde på den sidste, min strikkeveninde har en rest, så der ikke skal købes endnu et nøgle. Nu mangler de lige isyning af mærker. Resterne fra undertrøjerne en blevet til små lapper til et nyt tørklæde. En hagesmæk var der også på bunden af kurven. En lille vest i vendestrik er strikket på bestilling.
Denne lille bog bestilte jeg her fredag middag. Lørdag lå den i min postkasse. Nu er der ingen undskyldning. Strømpegarn, opskriftsbog og deltagelse i strik 12 par strømper i 2012. Lørdag var strikke dag. Jeg har jo gennem webstrik fundet en veninde. Mændene går begge på jagt, så dem sendet vi ud i naturen, og til gule ærter, alt imens vi strikkede og snakkede herhjemme. Det er jo herligt at vi har fået et nyt vennepar på den konto. Hurra for webstrik. God dag.