fredag den 29. august 2014

Første mål nået.

20 dages gang X 5 km = 100 km. Jeg er lidt stolt. Om lidt skal der skrælles asier. En af mine strikkeveninder er på ferie, jeg har fået lov at plukke asier. Det er mange år siden jeg har syltet asier sidst, men må prøve. Har heldigvis den gode gamle " Den grønne syltebog" det plejer at lykkes efter den. Samlebåndene blev afleveret i går. Annas var til den store side, så måske jeg skal strikke en mere, af resterne, lidt mindre. Min UFO skrider fremad, har fået samlet masker op, så det er store omgange lige nu. Weekenden skal bruges på små projekter, Jens er til speedway det meste af tiden, så der er frit slaw. God aften og weekend.

mandag den 25. august 2014

"Samlebånd" på samlebånd.



Er det jeg lige har strikket, to styk str. 4 og 6 år til Anna og Johanne. Super nemme at strikke. Jeg har strikket dem i Cottonwool fra Garnudsalg. Nu venter jeg på den kommer på lager igen, jeg har en plan om en trøje til Anton også, og Frederik måske, han er ikke så meget til striktrøjer. Nu skal "Sarafia" have lidt opmærksomhed, mon ikke det kan lykkes at få den færdig? Ellers er der flere ufoer at hive frem. Nu har jeg gået 5 km. hver dag i 16 dage, så i går rundede jeg 75 km. Jeg er lidt stolt, håber det også bliver at se på vægten. God aften.

onsdag den 20. august 2014

Måske jeg lige skal tage mig sammen.

Og se at få lavet et indlæg. Hverdagen flyver afsted. Godt to uger er gået siden vi sluttede sommerferien. Der har været fuld fart på, gæstebarn og nyt barn. I denne uge er alle mine egne børn tilbage fra ferie, fem styk i to måneder. Vi har været til et dejligt sølvbryllup hos en af mine strikke veninder og hendes mand. Kjolen strammede så jeg er begyndt at gå en tur hver dag. Indtil nu ti dage a´ fem kilometer, kan da mærke at det går nemmere dag for dag. Der strikkes stadig. Trekantsområdet er færdig.


Jeg havde fundet en ufo frem, fik strikket 19 cm. rib for at finde ud af at da jeg slog op til den for to år siden havde jeg gjort det til en str. M, ved ikke lige hvad jeg har tænkt på, ret optimistisk vil jeg sige. Det blev trævlet op og startet forfra, ribben er snart færdig, men et par "Samlebånd" til børnebørnene lokkede, så nu bliver de lige strikket ind imellem. Snart skal vi have planlægnings møde om Fanø turen. Glæder mig til at komme afsted. Vi skal ikke på workshop, bare hygge os og gøre hvad der falder os ind. Vi tager derover i god tid, onsdag-torsdag, vi har huset til fredag i ugen efter så vi tager hjem efter som arbejdet kalder. I år skal vi bo i Rindby. Snart bliver kurve der skal med fundet frem, så bliver den langsomt pakket med rigelige forsyninger af garn og pinde m.m. Så må vi se hvad der kommer med, og hvor meget mere der kommer med hjem. God dag derude.

fredag den 1. august 2014

I går var vi på tur.

Nu havde Frederik og Johanne jo været med på camping, så i går var det Annas tur. Vi kørte en tur til Søndervig og så på sandskulpturer.


Anna mente at dette var Anton før han blev født.





Det er imponerende hvad der kan laves af bare sand.

Vi kørte videre til Nr. Lyngvig fyr. Vi tog alle 228 trappetrin op, de 69 er trætrappen op til fyret.



Der er langt op.


Så kørte vi til Hvide Sande og spiste frokost. Stjerneskud og fiskefilet med pommes frites. Så gik turen til Abelines gård. Anna gad ikke rigtig, men syntes nu alligevel det var spændende. I Nymindegab fik vi is. Dagens højdepunkt. Så kunne vi aflevere en glad pige som glædede sig til at der kom gæster (med legekammerater). En rigtig hyggelig dag.

onsdag den 30. juli 2014

Ferien med total afslapning.

Ferien har været lang og afslappende. Vi startede med en 60 års fødselsdag på Stevns. Vi havde campingvognen med og overnattede i haven. Vi var ellers lige i nærheden af Charlotte og Liselotte men fik ikke hilst på dem. Derfra kørte vi videre til Kragenæs camping på Lolland. Vi fik set en del af Lolland og Falster. Derfra gik turen over Langeland, Tåsinge og Fyn til Hejlsminde. Her mødtes vi med et par venner og havde nogle hyggelige dage. Søndag drog vi hjem for at være med til Jeppes 32 års fødselsdag. Vi var hjemme en uge. Den blev brugt på at hente stof og sy hjelmfarver til butikken. Torsdag blev tilbragt i Kolding. Jeg var hos øjenlægen. Jeg har nogle slørede pletter på venstre øje. Der kunne ikke umiddelbart gøres noget, skal derover igen i september. Da jeg fik øjnene dryppet måtte jeg ikke køre bil i to timer. Jeg måtte på strøgtur. Det var nu ikke nogen fornøjelse med høj solskin og meget lysfølsomme øjne som løb i vand. Søndag drog vi til Skavenhus. Ikke langt hjemmefra, men vi havde lovet at passe Frederik og Johanne fra tirsdag til onsdag. De kom i går over middag. Vi var i swimmingpool. Vi fik hjemmelavede burgere. Efter spisetid var vi på stranden, hvor ungerne soppede. Vi sluttede dagen med en is. I formiddag pakkede vi sammen og kørte hjem. Eftermiddagen er brugt på ingen ting. Jeg har strikket og hæklet lidt.


Seks af de sædvanlige.


 "Rosa trøje med hulmønster" fra Hendes verden er strikket i råhvid garn fra Garnudsalg. Jeg er startet på Trekantsområdet fra Geilsk. Jeg har faktisk ikke engang fået læst for meget på jeres blogge, men mon ikke det er ved at blive udholdelige temperaturer og hverdag igen, så jeg får fulgt lidt med igen. Det er nu så hyggeligt. Lige om lidt mødes vi jo på Fanø og til Webstrikkefestival i Esbjerg. Inden sommerferien er omme glæder jeg mig allerede til næste ferie. God aften. Ses vi en af stederne?

onsdag den 9. juli 2014

Et par færdige projekter.



Så blev Striber nummer to endelig færdig. Der har været en del overspringshandlinger under vejs. Et par pakker fra Garnudsalg har gjort at jeg "var nød til" at starte på noget nyt, garnet skulle prøves. det er virkelig lækkert at strikke i, så nu fortsættes der på det. Et par af "de sædvanlige" er også blevet hæklet.


I år er det lykkes at få noget ud af køkkenhaven. Ukrudtet plejer at kvæle alt det andet. 


I år er der kartofler. Der er plantet nye rabarber, de gamle var nogle grove grønne nogen.




 Jordbærrene blev plantet sent og er først begyndt at bære nu. Det bliver nok ikke til meget i år.


Der er løg, salat, bønner, ærter, gulerødder, squash og rødbeder. Dejligt ar kunne hente friske kartofler hver dag.
Nedtællingen til ferien er begyndt. Fra på fredag har vi ferie i tre uger, vi må se hvad den så bringer. Vi har ikke lagt endelige planer endnu, men vi kan jo tage huset på ryggen og drage afsted. God dag derude.

onsdag den 2. juli 2014

Opdatering.

Lige en lille opdatering. Først tak for alle lykønskninger med min far. I weekenden sluttede forsæsonen. Forteltet er pakket ned og campingvognen hentet hjem. Her hjemme trængte haven til en omgang. Der er ryddet op udenfor og i skur og garage. Sikke meget skidt man får samlet sammen. Tre trailerfulde er kørt på genbrugspladsen. I ugens løb er der modtaget to pakker fra Garnudsalg. Deres uld/bomuld blev hurtigt udsolgt, heldigvis fortsatte tilbudet så mere måtte bestilles. Så er der i hvert fald beskæftigelse til sommerferien.



Garnet lå jo og fristede så endnu et strikketøj er startet op. Der ligger godt nok en fem-seks andre påbegyndte ting, men mon ikke de bliver færdige en gang?


Sommerferie perioden er begyndt så de sidste tre uger op til ferien har jeg fem børn. Efter ferien starter et fast 5. barn i to måneder indtil et andet barn starter i børnehave. Vi har været i flere fyringsrunder, men for øjeblikket er der overskud af børn. Et luksusproblem. 
På fredag skal vi til sommerspil i Varde. Anders og to kammerater gik til audition nærmest bare for sjov. De har gået til dans og sang længe. Hele sidste uge øvede de på scenen. Fredag var der premiere. De spiller til og med 12 juli. Vi glæder os til at se forestillingen, det er ikke meget Andres har fortalt om den. Lørdag skal vi have en lille sommerfest med gode venner. Håber det bliver godt vejr så vi måske kan sidde ude, vi får se. I næste uge skal campingvognen vaskes og gøres klar til ferien. Vi har ikke helt besluttet hvad vi skal men vi lægger ud på Sjælland til en 60 års fødselsdag. så tager vi den derfra og ser hvor vi ender. God aften derude.