onsdag den 31. december 2014

Godt nytår.



Jeg ønsker jer alle et godt og lykkebringende nytår. Må I alle komme godt ind i det. Og må I og jeres familie og venner være raske. Tak for 2014. Tak for kommentarer og velkommen til nye læsere. Vi forventer en stille nytårs aften. Vi bliver kun tre til spisning, så skal Anders videre ud til kammeraterne. Så ser vi hvad der sker her om der kommer besøg eller vi går en tur. Glæder mig til at møde jer rund omkring i landet til næste år. Godt nytår.

tirsdag den 30. december 2014

Årsopgørelse.



Så er sidste projekt lukket af for i år. Garnregnskabet ser ikke for godt ud. Der er brugt 8981 gram og indkøbt 9450 gram. Men lidt er der da røget af pindene/hæklenålen.
41 Hagesmække.
1 Square.
2 Par knæstrømper.
19 Par strømper.
2 Rachel Søgaard tørklæder.
7 Hæklede tørklæder.
2 Striber.
1 Trøje med hulmønster.
1 Trekantsområde.
2 Trøjer str. 1 og 2 år.
1 Jordbærhue.
2 Baskerhuer.
4. Samlebånd.
1 "Mads Nørgård" 1½ år.
1 Sarafia.
1 Stort sjal.
1 Babysæt. Trøje , bukser og futter.
Endnu et stort sjal nærmer sig afslutningen så det vil pynte lidt på regnskabet. Håber det lykkes at få lagret bragt ned til næste år. Men der findes jo så mange fristelser. Nu er det vist matador tid, hvis vi skal nå til vejs ende med den i år. God aften.

tirsdag den 23. december 2014

Glædelig jul.

Så er julefreden ved at sænke sig. De sidste indkøb er klaret, gaver og mad er der styr på, juletræet er pyntet. Jeg har lige lavet stegte sild til julefrokosten, risengrøden er kogt og en rullepølse simrer på komfuret. I  morgen klares de sidste ting. Vi bliver 14 i morgen aften, noget af en flok, men dejligt at samle næsten hele familien. Maria, Kristian og børnene skal være hos hendes forældre. Juledag kommer de alle til frokost. Ellers skal der slappes af. Vi har i mange år set hele Matador serien i julen. Vi har snakket om at starte i aften. Der er lige strikket strømper til Frederik, Johanne og Anna.



En lille trøje og et par bukser for en kollega.


Som tak lavede hun disse to smukke juledekorationer til mig. Vi må jo hver især gøre det vi er gode til.






Jeg vil hermed ønske jer alle en rigtig glædelig jul. Tak for jeres kommentarer i årets løb og for hyggeligt samvær med dem jeg har mødt.

lørdag den 6. december 2014

Tid til opdatering.

Som tiden flyver. Der arbejdes, strikkes og laves juleforberedelser. I dag har jeg haft børnebørnene på besøg for at bage pebernødder, det hyggede vi os med et par timer alt imens tre gryder med oksekød og ben har simret på komfuret. Dejligt med suppe i fryseren.





Et par baskerhuer til Anna og Johanne.


                                                              Strømper på bestilling.


                                                           Endelig et sjal til mig selv.


Der er gjort lidt strikketøj færdigt.


Nyt strikketøj er startet op. Endnu en striber og endnu et sjal. En kollega skal være mormor og har bestilt en trøje og bukser, så det skal også lige strikkes her i december.
Jeg skal vist tage mig sammen hvis mine garn indkøb og forbrug bare skal gå i nul. Men pyt det isolerer. I aften står den på sølvbryllupsfest hos gode venner. Løbeaktiviteten står på stand by. Mit venstre knæ har det ikke så godt, så jeg har ikke løbet i en uge, men har dog nået 440 km. siden 10 august. God weekend.

søndag den 26. oktober 2014

Helt bagefter.

Det er vist hvad jeg er kommet. Siden sidste indlæg har jeg været til Webstrikkefestival i Esbjerg. En rigtig hyggelig weekend med godt selskab, lækkert mad og gode værelser. Et godt arrangement. Håber det er muligt ar være med næste år i Svendborg.
Jeg har været til workshop med Lotte Kjær på Nymindegab musseum. En hyggelig og inspirerende aften. På Holstebro bibliotek var der workshop med Lene Holme Samsøe.


Vi skulle strikke en hue i bladmønster.


 Der kunne også købes garn, der sneg sig garn med hjem til endnu en "Striber".






Der er strikket strømper siden sidst, bestillingslisten er lang for tiden.
Fredag havde vi gadefest. Vi havde den tvivlsomme ære at være i festudvalget. Vi fik stablet en ganske sjov fest på benene med 27 deltagere. Man skulle være udklædt "modsat" mænd som damer og damer som mænd. Hold kæft hvor var vi alle ømme. Lørdag gik med oprydning og hvile.
I dag har jeg været i Fredericia. Fik hilst på et par bloggere. Et par beskedne indkøb blev det også til.


Nu skal benene hviles. Der skal strikkes et par pinde. God aften.

onsdag den 24. september 2014

Hjemme igen.

Så er jeg hjemme igen. Vaskemaskinen arbejder. Jeg har nusset lidt rundt. Er blevet opdateret på blogge m.m. Jeg har fået vasket mit færdigstrik. Lige nu strikker jeg på et sjal som har ligget siden sidste efterår, måske er det nu den skal gøres færdig. Der skal strikkes nogle strømper. Jakob faldt for noget tigerstribet garn da vi var på strøgtur i Odense forrige weekend. Vi har fået tre nye børnebørn, alle drenge. Jesper er vildt misundelig på Jeppes hjemmestrikkede strømper så han har bestilt tre par. Frederik og Johanne vil så også have nogen. Hele banden må have nogen, der skal ikke gøres forskel.



Min Serafia begyndte jeg på da jeg var syg for to år siden. Da jeg så fortsatte opdagede jeg at jeg havde begyndt på en alt for lille størrelse, så op med ribben og forfra. Nu er den endelig færdig.


Maris veninde var vildt misundelig på Annas Samlebånd, så hendes datter måtte da også have en. Den blev strikket på Fanø. Nu skal der strikke lidt inden sengetid. I morgen tidlig stå den på tandlæge klokken otte. God aften.

tirsdag den 23. september 2014

Så er det snart slut.


Dette har været vores base siden sidste onsdag. Vi har travet rundt i alle boder op til flere gange. Jeg tror vi fik det hele set efter. Vi har ladet op, alle er vi fyldt med ny energi. Et par projekter er blevet færdige, billeder kommer når jeg kommer hjem og får dem skyllet op.


I Nordby var vi med som baggrund for TV syds optagelse af strikkesangen. en optakt til Den store strikkedyst.


 Lidt indkøb blev det også til, dog ret begrænset. Jeg fik sagt hej til Tine og Dorthe. Jeg har løbet hver morgen og nydt dyrelivet herovre. Jeg har set dådyr, rådyr en hare, fasaner og hundredvis af harer. De sidder helt op ad huset om natten og på græsplænen om dagen.


I eftermiddag har jeg været på en lille gåtur til Nordby. Lige et par sjove billeder.




 Vi er to tilbage i huset, vi vil nyde den sidste aften i morgen formiddag drager jeg hjemad. Så skal der gøres klar til Webstrikkefestivalen i Esbjerg i weekenden. Der er nok lidt vasketøj og havearbejde der skal klares inden da. Glæder mig til at mødes med jer alle igen. god aften.