onsdag den 2. juli 2014

Opdatering.

Lige en lille opdatering. Først tak for alle lykønskninger med min far. I weekenden sluttede forsæsonen. Forteltet er pakket ned og campingvognen hentet hjem. Her hjemme trængte haven til en omgang. Der er ryddet op udenfor og i skur og garage. Sikke meget skidt man får samlet sammen. Tre trailerfulde er kørt på genbrugspladsen. I ugens løb er der modtaget to pakker fra Garnudsalg. Deres uld/bomuld blev hurtigt udsolgt, heldigvis fortsatte tilbudet så mere måtte bestilles. Så er der i hvert fald beskæftigelse til sommerferien.



Garnet lå jo og fristede så endnu et strikketøj er startet op. Der ligger godt nok en fem-seks andre påbegyndte ting, men mon ikke de bliver færdige en gang?


Sommerferie perioden er begyndt så de sidste tre uger op til ferien har jeg fem børn. Efter ferien starter et fast 5. barn i to måneder indtil et andet barn starter i børnehave. Vi har været i flere fyringsrunder, men for øjeblikket er der overskud af børn. Et luksusproblem. 
På fredag skal vi til sommerspil i Varde. Anders og to kammerater gik til audition nærmest bare for sjov. De har gået til dans og sang længe. Hele sidste uge øvede de på scenen. Fredag var der premiere. De spiller til og med 12 juli. Vi glæder os til at se forestillingen, det er ikke meget Andres har fortalt om den. Lørdag skal vi have en lille sommerfest med gode venner. Håber det bliver godt vejr så vi måske kan sidde ude, vi får se. I næste uge skal campingvognen vaskes og gøres klar til ferien. Vi har ikke helt besluttet hvad vi skal men vi lægger ud på Sjælland til en 60 års fødselsdag. så tager vi den derfra og ser hvor vi ender. God aften derude.

søndag den 22. juni 2014

Jeg er imponeret.

I dag blev min far 86 år. Han er rask og rørrig. Han passer hus og have. Spiller billard, hjælper i en Kirkens korshærs genbrugsbutik. Hans Hobby er at reparere gamle ure, det begyndte med at han reparerede dem de fik ind i genbrugsbutikken, så rygtedes det. Jeg havde en med til ham i dag, i forvejen var han igang med tre.
Billedet er godt nok fra hans 85 års fødselsdag sidste år.

I dag serverede han brunch med hjemmelavet tunmusse, tærte med salat, brød og pålæg og ost. Hjemmelavet franskbrød, boller kringle og hybenmarmelade. Klokken 11 var audiensen forbi. Han skulle være til frokost kl. 12. til en 90 års fødselsdag hos en gammel nabo. I går havde han besøg af de to af hans brødre. Gid jeg er lige så frisk, hvis jeg bliver så gammel. God aften.

mandag den 9. juni 2014

En rigtig lang weekend er ovre.

Weekend siden onsdag. Det har været herligt. Masser af sol, men også en dags regn til haven, den trængte. Vi har været på camping, Jens har været ude med salgsvognen et par dage. For mit vedkommende er der slappet af med strik og hækling, faldt lige over lidt rester som blev forvandlet til endnu fire smække. de ryger i min skuffe til ungerne, nogle er ved at være meget slidte.


 I formiddag var vi et smut i Vejers til formiddagskaffe, rigtig hyggeligt. Hjemvendt sidst på eftermiddagen blev vaskemaskinen startet, tøjet var hurtigt tørt, om lidt er sidste maskine færdig. I morgen er der kursus på programmet. Så er det hverdag igen frem til sommerferien. Striber skrider godt fremad. En Webstrikker prøvede ellers at lokke mig med til Garnstafet i Århus næste weekend, men jeg har lovet at passe børnebørn. Så jeg bruger bare af lageret. Det kunne ellers have været hyggeligt, det må blive en anden gang.Tak for jeres søde kommentarer til mine tyve smække. God aften.

fredag den 6. juni 2014

Endnu en forlænget weekend.

Maj måned har ikke budt på mange arbejdsdage til mig. Der har været kursus, har brugt nogle afspadseringsdage og så har der jo været nogle helligdage. Så to, tre dages uger er det blevet til. Mandag er det jo helligdag tirsdag sidste kursusdag, så skal der arbejdes normalt frem til sommerferien. De lange weekender er nydt på campingpladsen. I går og i dag har det regnet, tror det holder tørvejr nu.


Jeg har hæklet på en bestilling af tyve ekstra lange hagesmække. Dem blev det lagt sidste hånd på i aftes. 1095 g. garn fra lageret. Strikketøjet må frem af kurven igen. Striber nummer to har ligget stille mens jeg har hæklet, nu må den gøres færdig. God pinde til jer derude.

tirsdag den 20. maj 2014

Mon jeg snart har hvilet ud.

Det tager sin tid at blive vågen oven på brylluppet. Jeg syntes ikke vi havde så meget vi skulle klare til brylluppet, tøj, sang, æresport og ranke til bilen.



Alligevel synes jeg det er svært at komme ovenpå igen. Mandag efter fyraften gik turen til Billund med et hold englændere, derfra til Odense med Jakob. Så var den dag brugt. Gæsterne havde været der fra torsdag aften, det trætter at tale et andet sprog når man ikke er vant til det og ikke særlig god til det, men øvelse gør mester, til sidst gik det helt godt. Onsdag var det dagplejedag. Den blev fejret med et heldags arrangement hos en kollega i nabobyen, en hyggelig dag med focus på Naturdagpleje. Heldigvis var det lang weekend. Torsdag blev der bagt hveder til campingturen. Lørdag- søndag var vejret herligt. I går var en kollega og jeg på kursus med "Grønne spirer" på Fyn. Et inspirerende kursus om naturen i børnehøjde. I dag har ungerne sået højbedene til og vandet. I aften fik jeg sået i køkkenhaven, lidt sent, men det har den fordel at de nye grønsager først er klar når vi kommer hjem fra sommerferie. Ind imellem hækles der lidt, jeg er igang med en stak hagesmække på bestilling. De skal være ekstra lange så det tager lidt tid. Jeg har meldt mig til webstrikkefestivalen i Esbjerg sidste weekend i september, og der er bestilt sommerhus på Fanø til strikkefestivalen der. Det bliver uden tvivl en dejlig ferie. God aften.

søndag den 11. maj 2014

Dagen derpå.

Marias forældre og vi havde lavet æresport ved kroen.

Dagen i går blev brugt på en fantastisk bryllupsfest. Maria og Kristian blev viet i Ål kirke i Oksbøl.

Brudeparret.
Bagefter var vi til en fantastisk fin og gennemført bryllupsfest på Henne kro. Maden var som altid fin og lækker. En tapas tallerken, oksemørbrad med lækkert tilbehør, bryllupskage til dessert. Der var masser af taler, sange og andet underholdning. Der var et kæmpe gavebord. Der bliver noget at pakke ud og nyde i dag.


Bryllupskagen.
Dagen i dag står vist på afslapning. Med brunch sammen med de nygifte og nogle af deres gæster. I morgen kalder hverdagen igen. Det er jo en lille kort uge. God søndag.

fredag den 2. maj 2014

Jeg er her endnu.

Tiden slår ikke til for tiden. Vi forbereder os på Maria og Kristians bryllup i næste weekend. Haven er gjort ren. Drengene har gravet ny sandkasse. Jeg har lagt fliser rundt om. I dag skal der lige jævnes noget jord og sås græs. Jeg skal på kursus to dage i næste uge og har fri de sidste tre dage, så kan græsset få fred til at komme op, uden børnene graver i det. Svigerdatterens kjole er rettet til så den passer. Jeg har fået et bestillings tørklæde færdig.


 Den lilla og den grønne er mit valg. håber hun kan lide det. Jeg syntes der skulle lidt pang på.



Garnet er Højlandsuld fra garnudsalg. Det er første gang jeg har strikket i deres garn, men bestemt ikke sidste.
I morgen skal dagen tilbringes sammen med strikkepigerne. Jeg skal videre med striber nummer to. Den første er bare så fantastisk lækker at have på. Jeg må videre i dagens tekst, så jeg kan blive klar til at holde weekend. God weekend til jer derude.