tirsdag den 17. januar 2012

Så er det vist på tide med et indlæg.

Tiden flyver, nu må der vist blogges lidt. De sidste to weekender er der slappet af på camping i Ribe. Den første lørdag var Jens til møde på Fyn, så jeg havde besøg af en strikkeveninde hele dagen. Vi fik strikket, snakket drukket te, vi var selvfølgelig også en tur i garnbutikken. Det er kun et år siden vi mødtes for første gang. Jeg inviterede til strik in på Webstrik, der kom to vildt fremmede damer. Vi mødes stadig med jævne mellemrum. Der er kommet et par mere til, så vi er seks. På lørdag skal fem af os mødes og strikke. Hurra for nettet, her har jeg fundet en veninde for livet, med fælles interesser.
 Vi er også startet på Jens´julegave. Jeg gav ham et livsstilskursus på tre aftner, vi skal selvfølgelig følges ad. Det foregår hos Charlotte Bøving, hun var læge i BS og basserne. Vi var på den "magiske vægt" som sender alle sandheder ud på en strimmel. Der er nok at arbejde med, skal jeg hilse og sige. Det bliver spændende om det giver det ønskede resultat.
Der strikkes også lidt. Der er strikket futter til Johanne. Der skal strikkes to par strømper str 45 på bestilling, det bliver så til fire par, to par str. 43 for at få garnet brugt op. Jeg har meldt mig til strik 12 par strømper på Webtrik.



Der blev købt garn i sidste uge, og der er mere på lageret. Jeg strikker også stadig undertrøjer. Jeg har en del ufoer som skal gøres færdige nu. Jeg vil sætte mig og strikke et par pinde, mens børnene sover til middag. God dag derude.

5 kommentarer:

  1. Jamen Ellen, det er det da ;0). Men det lyder til at du har haft en hyggelig tid. Godt nytår.

    SvarSlet
  2. Hold da op camping i januar, det lyder da helt vildt, men også hyggeligt.
    Du har da nogle projekter at gå i gang med både på den ene og den anden front og garn løber du da heller ikke tør for lige med det samme.
    Dejlige strømper og futter du har strikket.

    SvarSlet
  3. Dejlige strømper du har fået strikket. Det var være frisk at campere i denne årstid.

    SvarSlet
  4. Hvor er det spændende med livsstilskurset. Det er jo mærkeligt, at det er så svært at "leve rigtigt", når man nu godt ved....

    Dejligt med en strikkeveninde.

    SvarSlet
  5. Du er en hardcore campist må jeg sige. Vintercamping i Januar. Vi taler kun om at gøre det.

    Kan se du er med i knit 12 par strømper i 2012. Det når du vist mere end en gang.

    Kh. Lis

    SvarSlet