mandag den 5. november 2012

Klar til en ny uge.

Jeg er træt, selv om det har været en weekend med bare afslapning. Lørdag var jeg sammen med strikkepigerne hele dagen. Vi fik alle strikket en masse og snakket og spist lækker mad. Jeg fulgtes med min svigerinde. Da vi kom hjem spiste vi aftensmad sammen, og strikkede lidt mere. I går havde vi inviteret børnebørnene i biografen og se Bjergkøbing grand prix. De er nu lige små nok til at sidde stille så længe. Bagefter var vi på Mac Donalds. Her var legerummet det mest interesante. Ved ettiden blev de afleveret til middagssøvn. Jeg fik strikket barselsgaven færdig, så nu kan den lille dreng godt komme.
 
Desværre er børnetallet faldende. Et af mine børn er stoppet 1. november og der er ikke udsigt til en ny inden jul. Desværre er jeg ikke den eneste der har en tom plads, så jeg er spændt på om der bliver fyret endnu en. Vi er kun otte tilbage i gruppen. Og alle har været ansat i mange år. Der er jo ikke andet at gøre, som at nyde at der er lidt ro og man måske kan gøre nogle andre ting når der kun er tre børn. Ugen byder på fire arbejdsdage og pædagogisk dag på fredag. Lige nu er det tørvejr og solen titter frem. God dag.

3 kommentarer:

  1. Sød Barselsgave du har lavet. Jeg er også igang og næsten færdig.
    Det er triste tanker at få fordi der er lavvande i børneantallet hos jer. Kan I ikke spørge hos Pædagogen om hvordan landet ligger på sigt, sådan et ½-1 år frem. Det bliver jo også værrer når der kommer den store udskiftning når skolen tager sine fra børnehaven.

    Men nyd du dagene der går med tre børn og at du kan andre ting i den tid.

    kh. Lis

    SvarSlet
  2. KUN 3 børn, jeg synes 3 børn lyder som en kæmpe opgave. Det er imponerende at klare mere end 3 børn i den alder hver dag, så jeg kan godt forstå hvis du nyder en periode med en mindre.
    Forhåbentlig udløser det ikke en fyring. Jeg håber du snart får nr. 4, så du kan få ro i sindet.
    Trøjen er som sædvanlig superfin.

    SvarSlet
  3. hvor ER de flotte de ting du får færdiggjort. jeg er 16, så passer børn rundt omkring for at tjene lidt ekstra, og 2 af de børn jeg passer, har en mor, som kører lige så hårdt på som dig. Hun har lovet mig at lære mig det en dag.

    SvarSlet