fredag den 30. august 2013

Foran eller bagud.


I sidste uge gjorde jeg noget jeg ikke har prøvet før. Jeg bagte pebernødder i august. Forklaringen er , at Jens skulle til budgetmøde. Han havde fået opsnuset at de tirsdag aften skulle have julefrokost. Han var i Tiger og købe gaver, han kom bl.a. hjem med en kagedåse. Jeg havde så en i gemmerne med nisser på. For at gøre det fuldendt blev der bagt pebernødder til at fylde den med. Han fik fundet sæk, nissehue, skæg og kåbe. Ho, Ho, Ho.


Lige nu sidder jeg alene hjemme. Jens er i Sverige med salgsvognen til speedway. I morgen skal der hentes en gave i Rødding. I morgen eftermiddag er der reception i en ny garnbutik i Ringkøbing. I  morgen aften er der familiekomsammen, det skal nok blive hyggeligt. Så er der lige en strikkecafe på søndag. Så er den weekend vist også brugt. Sammensyningen af tørklæderne ligger stille. Jeg kom nemlig til at begynde på et sjal og det er meget mere spændende. Billeder kommer senere. God weekend til jer.

2 kommentarer:

  1. Nå der var forklaringen på alt dit julehalløj...men så er du jo i træning til descember...pebernødder smager jo dejligt uanset årstiden...god weekend til dig også!

    SvarSlet
  2. Man burde også bage pebernødder hele året, for de er nu lækre
    God fornøjelse med strikkeriet, glæder mig til at se det hele.

    SvarSlet