lørdag den 23. februar 2013

Ryd op i dit liv.

Det er hvad jeg er gået i gang med. Siden de tre af drengene er flyttet hjemmefra er hele overetagen blevet til pulterum. Et enkelt værelse blev ryddet sidste sommer, da vi havde en Australier boende. Så havde jeg en sygeperiode. Det er først nu kræfterne er ved at være rigtig tilbage. I denne uge er mit syværelse blevet ryddet og tapetseret. Der bliver ryddet grundigt ud i mit stof, jeg får ikke syet ret meget mere. Mit garn skal sorteres så jeg får overblik over det og de påbegyndte projekter (ufoer). Opskrifter skal sorteres og sættes i mapper. Drengene må hente hvad de har stående. Det de ikke tager med bliver smit ud. Jeg kan mærke at det stresser mig at det roder, nu skal det være slut. Jeg kan mærke at bare det at jeg har fået begyndt gør at jeg sover bedre om natten. I dag er der pakket sammen i Ribe. I morgen henter vi campingvognen hjem. Det var den vintersæson. Vi tager ikke afsted næste vinter, vi får det brugt for lidt. Det er ellers rigtig hyggeligt, men det irriterer at det står dernede og vi ikke  kommer afsted.

Fire par sokker til Webstriks sokkekal i februar er det blevet til. To par i str 43 og to par i str. 44. Nu er lageret af Brugsens strømpegarn brugt op. De næste bliver forhåbentlig mere spændende. Endnu en lille trøje, magen til den sidste, skal på pindene. Den vil jeg slå op til nu. God aften.

5 kommentarer:

  1. Det kender jeg, oprydning giver ro. Det er noget af det bedste, at ordne, sortere og smide ud (eller til genbrug).

    SvarSlet
  2. Du er så flittig.

    Det er fantastisk, hvilken tilfredshedsfølelse og ro og lethed oprydning kan give.

    SvarSlet
  3. Det er en god ide at skabe orden og rydde op, det hjælper i høj grad til at få et overblik og hvorfor gå og ærgre sig over noget man ikke får gjort, så hellere vælge det fra.

    SvarSlet
  4. Uh - det kender jeg godt - det der med, at noget andet overtager børnenes værelser. Vi har også tre gæsteværelser nu. Og ting sniger sig derind. Måske skulle jeg også igang med en hoved-oprydning.

    SvarSlet
  5. Ja det er vist sådan det er ...mine pigers gamle værelser er også fyldt op med mit ragelse/guld...

    SvarSlet