tirsdag den 17. maj 2016

Må vist lige tage mig i nakken.

Og se om jeg kan huske at blogge. Tiden flyver afsted. Det sidste halve år har arbejdspresset været stort, men nu er der lys forude. Strikkeklubben var i sommerhus i Lønstrup i uge 17, et dejligt afbræk fra hverdagen. Vi slappede af, snakkede, strikkede og var på ture. Ikke mindst brugte vi ikke meget energi på at lave mad, vi flottede os og spiste frokost ude. Hver gang vi mødes lægger vi hver 50 kr. i kassen, så vi havde til at betale for lejen af huset. Vi var på Grenen, i Skagen,  Sæby, Tversted og Saltum. Vi besøgte Birthe Sahl og så hendes fantastiske knapper. Vi var hos Holst garn, Garnudsalg, Friggafantasy, Wiberg strik og HønsestrikKnudegarn lå næsten lige uden for døren. Vi besøgte også Rubjerg fyr og Mårup kirke. Det er uhyggeligt så meget havet har ædt siden jeg var deroppe sidst.
Det var ikke SÅ meget der blev købt, men lidt kommer der jo altid med hjem.


Det lysegrå er omsat til et par grydelapper. Mens vi var deroppe "kom vi lige til" at bestille "lidt" bomuldsgarn på nettet, 36 nøgler til grydelapper.
Blusen fra sidste indlæg blev afleveret på vejen op.
Sættet nedenunder blev afleveret i Aalborg.


Mens vi var deroppe strikkede jeg på disse to sæt til et hold tvillinger, de er også afleveret og i brug.


Siden er der strikket to "Mads Nørgård" trøjer til fødselsdagsgaver, to mere er på vej.


Weekenderne bliver tilbragt i campingvognen, det giver også lidt på strikkekontoen. En dejlig måde at finde ro i krop og sjæl, desværre er det nu slut med de forlængede weekender, men snart venter sommerferien. Så må vi se hvor den bringer os hen. Jeg skal vist også til at kigge efter sommerhus på Fanø. Vil se om ikke jeg kan få gjort lidt mere ved bloggeriet igen. God dag.

8 kommentarer:

  1. Hvor må det bare være skønt at være i konstant strikkeklub en hel uge :-)
    36 nøgler!! Du godeste - hvor mange grydelapper bliver der af dem? 36? Eller 36 par? God fornøjelse.
    Vi ses desværre ikke til strikkefestivallen i år, men jeg håber vi ses til næste år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan en uge er luksus. Der bliver 12 par vaffelhæklede grydelapper. Man kan jo kun være et sted ad gangen. vi ses en anden gang :-).

      Slet
  2. Ih hvor herligt. Saadan en god samling strikkepiger i en hel uge maa da vaere vild luksus. Skoent. Og sikke en masse du har faaet lavet. Flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også luksus med sådan en uge. Så er der energi på kontoen igen.

      Slet
  3. Dejligt, at du /i havde en dejlig uge. Er forundret over hvor meget du får strikket, mister helt pusten bare ved tanken

    SvarSlet
    Svar
    1. Der blev hygget igennem. Jeg har altid gang i flere ting, og pludselig er der flere ting færdige.

      Slet
  4. Det lyder til I har set en masse gode ting her i Nordjylland. Det er så hyggeligt med sådan en sommerhustur. Mårup Kirke er et fantastisk sted. Men jeg har ikke kunnet få mig selv til at besøge stedet, siden kirken blev revet ned.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var en dejlig uge i Nordjylland. Kunne godt tænke mig at lokke manden med derop i sommerferien.

      Slet