På Fanø fik jeg et bestillingsarbejde gjort færdig. Garnet var i restordre, så det tog et stykke tid. Damen som havde bestilt det var alvorligt sy. Desværre fik hun ikke selv lov at aflevere det. Pigesættet og drengetrøjen er nu sendt til hendes mand som sørger for at det kommer videre.
Der er strikket tæppe, hue og trøje til vort barnebarn.
En trøje til Anton.
Anna havde bestilt en Bella top.
Medens jeg var på Fanø tabte en af vore venner kampen til kræften kun 58 år gammel. Fredag var vi til begravelse, en begravelse som han selv havde planlagt. Gode kendte salmer. Kisten blev båret ud til tonerne af "Always look on the bright side of life". Hvilket han gjorde lige til det sidste.
efter begravelsen gik turen til Ishøj til webstrikkefestival. En rigtig hyggelig weekend. Et rigtig dejligt vandrehjem med gode lokaler, super betjening, glade smil, og lækker mad. Også her var indkøbene beskedne, et etui til strømpepinde og 200g lysegrønt garn til et sjal fra bogen Urban. Lige nu er bomuldsresterne fundet frem. Der lå fire påbegyndte hagesmække, de skal lige gøres færdige, plus måske et par mere, imedens der overvejes hvad der så skal strikkes.
I aften er første portion asier syltet, tænker der bliver en portion igen i næste uge.
Nu er hverdagen igang igen, nu er der vist ikke mere ferie inden jul. Sofaen og strikketøj trækker. God aften.
Hold da op, sikke en masse du kan opleve og ikke mindst få fra hånden.
SvarSletDu burde da simpelthen have lidt mere ferie :)
Ja tak ;-). Jeg kunne nemt få tiden til at gå uden job, men godt man kan/har arbejde.
Slet