søndag den 1. april 2012

Tiltrængt påskeferie.

Fredag blev det endelig ferie. Jeg synes den var tiltrængt. Døgnet har for tiden for få timer, og der er for mange hængepartier. Lørdag formiddag blev der, efter en langsom start, pakket sammen, og jeg drog i campingvognen. Her sidder jeg så nu og kan kun slappe af. I eftermiddag skal vi til Annas fødselsdag, hun blev to år i torsdags. De næste tre dage skal vi passe Frederik, ellers skulle han i en fremmed børnehave, uden nogen kendte pædagoger. Jakob skal flytte i dag, så torsdag står den vist på rengøring og maling af den gamle lejlighed. De sidste fire dage i påsken skal der kun strikkes og slappes af. Jeg er ved at færdiggøre et bestillingsarbejde, en hue, og en sparkedragt er strikket, er i gang med tre undertrøjer. Billeder følger. Derefter skal der vist gang i garnet der blev købt i Middelfart. Velkommen til de nye læsere der er kommet til på det sidste, jeg håber I kan finde lidt inspiration her. Jeg læser gerne hos jer og inspireres. Rigtig god påske til jer alle.

9 kommentarer:

  1. Uh det lyder lidt koldt med campingtur nu ;-) Håber i/du får nogle gode påskedage med både flytning og andet.
    God påske
    Majbritt

    SvarSlet
  2. Jeg håber du får en rigtig god påskeferie og god fornøjelse med alle dine mange projekter.

    SvarSlet
  3. Det tyder på at du kommer til at få brug for de sidste fire dage. Det lyder som en travl påskestart. Go påske .. håber du kan holde varmen.

    SvarSlet
  4. Det lyder til, at du er godt booked ind inden påske, så jeg er helt sikker på, at det bliver en skøn miniferie i campingvognen med strikketøjet. God påske

    SvarSlet
  5. Det er ingen problem at holde varmen. Klokken er 20.55 og vi sidder i forteltet med bare arme, tv, computer og strikketøj. Det er bare hyggeligt.

    SvarSlet
  6. Hmm...ja ferien er tiltrængt, det med de for få timer i døgnet g de mange hængepartier kender jeg kun alt for godt...måske vi kan få has på nogen af dem i påsken! God påskeferie til dig og dine!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil nu prøve at lade hængepartierne være og samle energi, og håbe det så hjælper. Også god påske til dig.

      Slet
  7. Jeg kan godt forstå du nyder en tiltrængt påskeferie, sikke mange ting du har fået strikket, du er da flittig. Skønt at komme ud i vognen igen, så er det bare om vejret bliver campingvejr. Nå ja alt vejr er jo campingvejr, det er bare med at klæde sig på til det. Rigtig god påske til dig :))

    SvarSlet
  8. Rigtig god påske, selvom vejret ikke er det varmeste, kan man godt nyde det hele :-)

    SvarSlet