onsdag den 22. juni 2016

Pyhhh..............

Så smuttede der lige en måned til. Efter en meget presset arbejds periode er der nu ro og luft. Ikke noget jeg kan komme nærmere ind på. Energien er på vej tilbage, så det er bare skønt. Sommerferien nærmer sig. Jeg har haft travlt på det sidste. Jeg var i Aarhus til Garnstafet. Jeg fik besøgt alle otte butikker. En hyggelig dag, men der var trængsel over alt. Jeg fik hilst på nogle bloggere og
webstrikkere. Der blev købt lidt med hjem, mest bøger, i håb om at få brugt noget af lageret.


Endnu to "Mads Nørgård" trøjer er færdige, en til Anton og en til en fødselsdagsgave.


En lille hjertetrøje til gave er også klar.


Jeg syntes garnet var så billigt at der skulle en lille kjole til.


Da jeg ikke lige vidste hvor meget stof jeg skulle bruge, købte jeg to meter, 80 kroner.
Så der blev også en til Anna,


Og Johanne.


Garnet vi bestilte da vi var i sommerhus, og købte undervejs, er omsat til fjorten par grydelapper. Farven snyder, de er mørkerøde. Måske værtindegaver til jul.

 Jeg er blevet kontaktet af Woolspire og tilbudt en garngave, hvis jeg vil blogge om det. Jeg skal lige have snakket med Maria. Tænker jeg skal strikke noget til det kommende barnebarn.
Jeg har bestilt ferielejlighed på Fanø til strikkefestivalen. Det er endnu ikke helt afklaret hvem jeg skal dele med. Strikkeklubben var sammen i sidste uge, hyggeligt som altid.
I weekenden skal campingvognen hjem efter forsæsonen. Vi har ikke planlagt sommerferien endnu, men ved det bliver i Danmark.
Jeg har et sjal som skal strikkes færdig. De kulørte rester fra tæppet i oldemorfirkanter er suppleret med råhvid, og skal blive til endnu et. Så er der købt ind til to i blå farver. Det vil jeg sætte mig med og nyde middags stundens ro. God dag.

tirsdag den 17. maj 2016

Må vist lige tage mig i nakken.

Og se om jeg kan huske at blogge. Tiden flyver afsted. Det sidste halve år har arbejdspresset været stort, men nu er der lys forude. Strikkeklubben var i sommerhus i Lønstrup i uge 17, et dejligt afbræk fra hverdagen. Vi slappede af, snakkede, strikkede og var på ture. Ikke mindst brugte vi ikke meget energi på at lave mad, vi flottede os og spiste frokost ude. Hver gang vi mødes lægger vi hver 50 kr. i kassen, så vi havde til at betale for lejen af huset. Vi var på Grenen, i Skagen,  Sæby, Tversted og Saltum. Vi besøgte Birthe Sahl og så hendes fantastiske knapper. Vi var hos Holst garn, Garnudsalg, Friggafantasy, Wiberg strik og HønsestrikKnudegarn lå næsten lige uden for døren. Vi besøgte også Rubjerg fyr og Mårup kirke. Det er uhyggeligt så meget havet har ædt siden jeg var deroppe sidst.
Det var ikke SÅ meget der blev købt, men lidt kommer der jo altid med hjem.


Det lysegrå er omsat til et par grydelapper. Mens vi var deroppe "kom vi lige til" at bestille "lidt" bomuldsgarn på nettet, 36 nøgler til grydelapper.
Blusen fra sidste indlæg blev afleveret på vejen op.
Sættet nedenunder blev afleveret i Aalborg.


Mens vi var deroppe strikkede jeg på disse to sæt til et hold tvillinger, de er også afleveret og i brug.


Siden er der strikket to "Mads Nørgård" trøjer til fødselsdagsgaver, to mere er på vej.


Weekenderne bliver tilbragt i campingvognen, det giver også lidt på strikkekontoen. En dejlig måde at finde ro i krop og sjæl, desværre er det nu slut med de forlængede weekender, men snart venter sommerferien. Så må vi se hvor den bringer os hen. Jeg skal vist også til at kigge efter sommerhus på Fanø. Vil se om ikke jeg kan få gjort lidt mere ved bloggeriet igen. God dag.

tirsdag den 29. marts 2016

To ugers ferie, pist væk.

Havde glædet mig til en god lang påskeferie, hele to uger. Inden man får set sig om er ferien forbi og det er over en måned siden jeg har blogget sidst. Jeg startede ferien med at blive forbrændt. Jeg skulle brune en grydesteg, den røg af gaflen og ned i margarinen, som sprøjtede mig op i hovedet og ned på brystet. Det krævede et par timer med våde klude. Heldigvis er det helet fint igen. Vi har fået campingvognen stillet op. Vi har desværre ikke været der så meget. Vi var til to fødselsdagsfester i ferien, Jakob var hjemme på besøg og vi var barnepige en aften. Jeg har fået mine bestillingsarbejder strikket færdig. Trøjen som en kollega var gået bag fra.


Denne er fra Friggafantasy. Ikke særlig spændende at strikke. Opskriften var ikke særlig udførlig, absolut ikke for nybegyndere. Så det var både første og sidste gang den blev strikket.


Nu må vi se hvilken UFO der skal hives frem. Fire ugers arbejde, så har jeg ferie igen. Strikkeklubben skal i sommerhus i Nordjylland i uge 17. I Lønstrup mener jeg det er. Der skal strikkes og studeres garnbutikker. Absolut ikke fordi jeg mangler garn, så jeg må prøve at beherske mig. Nu vil jeg gå på jagt og finde ud af hvad jeg skal arbejde videre på. God aften.

søndag den 21. februar 2016

Hygge weekend.

Jeg har været så heldig at få et gavekort til en overnatning med morgenmad på Nørre Vosborg herregård. Den er blevet indfriet her i weekenden sammen med et hold venner. Vi mødtes på Cafe Luna i Lemvig lørdag middag. Her fik vi de lækreste stjerneskud. Så kørte vi sydpå igen til herregården. Vi fik os indlogeret, gik en lille tur og var oppe og få en Irich Coffie. Vi spiste en lækker middag til aften. Tilbage på værelserne fik vi et par øl før sengetid. I dag har vi nydt et dejligt morgenbord inden vi vendte næsen hjemad igen.


Lidt karklude er kommet i gavekassen.

Imod mine principper har jeg købt Acrylgarn i Netto. Der er strikket Frozen sweatere i str. 4-5-6 år. I eftermiddag bliver de afleveret til børnebørnene og en veninde til Anna.
Så skal der slås op til et bestillingsarbejde, så den kan komme ud af huset. En kollega kom med garn i sidste uge, hun havde bøvl med en trøje, om jeg ville strikke den, og det vil jeg da. Nu vil jeg aflevere trøjerne og gå igang med bestillingen. God søndag.

søndag den 7. februar 2016

En grå og trist søndag.

Ugen har budt på foredrag med Mette Larsen på Varde bibliotek. Hun er godt nok inspirerende at høre på. Hun giver mod på at prøve noget aldeles grænseoverskridende strik, med sjove materialer. Jeg skal helt sikker have fundet noget til en sjov krave.



En ny udgave af brudekjolen. Den som blev lavet i Den store strikkedyst, er TV syds ejendom.

Jeg havde sendt bud, med en  veninde, efter garn fra Garnudsalg. inden hun nåede derop, kom der tilbud på et nyt garn, det måtte prøves.


 Jeg har i ugens løb fået overetagen ryddet op. Mit krearum fik også en tur. Bordet var dækket med opskrifter, hevet ud af blade og printet ud  i tidens løb. Nu er de sorteret og sat i mapper. Sjovt nok fandt jeg en opskrift fra Hendes verden 1997 op en trøje. Løbelængde og strikkefasthed passer præcis til det nye garn, så tror da det bliver den som skal blive ud af det. En grå og trist søndag lægger op til afslapning med strikketøj. God søndag.

mandag den 1. februar 2016

Så blev det februar.

Som tiden suser afsted. Jeg har været på workshop med Carlotte Kaae i Grafisk gobelin. En spændende og lærerig aften. Desværre fik jeg ikke taget billeder. Lørdag d. 23. tog vi endnu en strikkemaraton. I vores lille strikkeklub på fem går de tre mænd på jagt. De var inviteret på jagt hos en fjerde af strikkepigernes mand. Vi piger, plus det par hvor manden ikke er jæger, var inviteret med. Vi startede med morgenkaffe 7,45. så stod den ellers på strik indtil ved attentiden, kun afbrudt af frokost og kaffe. En dejlig dag. Jeg har fået opbrugt noget tussegammelt bomuldsgarn, det er købt engang i 70erne, inden jeg flyttede hjemmefra. Der blev tre par grydelapper af det.  farven er ikke god, de to er mørkeblå og et par lilla.



Et kongeligt svøb er også strikket og klar til aflevering.



Der er bestilt garn til en bluse på bestilling. I mellemtiden har jeg fundet noget lilla garn frem af gemmerne til et sjal. En karklud er også på pindene, sjalet er ikke TV strik. På torsdag skal jeg til foredrag på Varde bibliotek med Mette Larsen, det glæder jeg mig til. Udenfor er det grå og trist, rigtig strikkevejr. God dag.

lørdag den 16. januar 2016

Dagens strik in

er ovre. Syv søde strikkepiger kom.



 Der er strikket igennem, snakket, spist og drukket kaffe. En rigtig hyggelig dag. Jeg blev da også begavet, det var jo ikke meningen, men dejligt alligevel. Tusind tak for gaverne.



Jeg bestilte I skovens dybe strikkero i ugen løb. Den kom også i dag, så havde vi noget ny inspiration.



En af pigerne havde garn med til et Marysvøb som jeg skal strikke. En karklud skal lige være færdig så står den for tur. Så er det vist tid til lidt aftensmad og en stille lørdag aften. God aften.